Viralt25. august 2023

Unge mænd poserede med babydelfin: Nu er den død

Den lille havdelfin skyllede død op på standen, kort efter to gutter rendte rundt med den for at tage billeder til Instagram
Her ses mændene med delfinen, som nu er død.
Her ses mændene med delfinen, som nu er død.
 Foto: Screenshot

To unge mænd bliver lige nu lagt for had på sociale medier.

Det gør de, fordi de for nyligt poserede med en babydelfin på stranden i Florida, og fordi den selvsamme delfin nu er fundet død.

Det skriver det lokale medie News 4 JAX.

Ifølge det amerikanske medie poserede de to teenagere med delfinen tidligere på ugen for at tage billeder til Instagram.

Få dage efter skyllede den død op på stranden.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-08-25/-_jeg_knuste_hende.jpg
Her ses mændene med delfinen, som nu er død.
 Foto: Screenshot

Myndighederne er overbeviste om, at der er tale om den samme delfin, da en delfins finne er så unik, at eksperter hurtigt kan identificere en delfin fra en anden.

Myndighederne ved dog ikke, om delfinen allerede var død, da mændene tog billeder med den.

Historien har i den grad vakt røre blandt dyreelskere, og en af gutterne fortæller, at han har modtaget flere dødstrusler som følge af sit billede.

Han har desuden undskyldt og påstår, at han ikke fangede delfinen, men blot fandt den i strandkanten.

Myndighederne undersøger stadig sagen, da det er ulovligt at chikere delfiner i Florida, ligesom delfinen nu skal obduceres for at fastslå dødsårsagen.

Indtil videre er ingen af de to mænd sigtet for noget.

Sponsoreret indhold