Viralt14. august 2022

Ung turist blev indlagt i USA: Nu har hun fået GIGANTISK regning

En ung kvinde, der blev syg under en tur til USA, har nu modtaget en stor regning fra det amerikanske hospital
Amanda er endt med en hospitalsregning på lige præcis 1.089.454,95 danske kroner for den livsvigtige behandling, hun modtog, da hun var indlagt i USA.
Amanda er endt med en hospitalsregning på lige præcis 1.089.454,95 danske kroner for den livsvigtige behandling, hun modtog, da hun var indlagt i USA.
 Foto: Privat

Først kæmpede hun for sit liv på et hospital. Nu kæmper Amanda Sesio for at betale den efterfølgende hospitalsregning.

Den unge kvinde er således endt med en hospitalsregning på lige præcis 1.089.454,95 danske kroner for den livsvigtige behandling, hun modtog, da hun var indlagt i USA.

Det vides ikke, om den newzealandske kvinde havde en rejseforsikring, men sikkert er det, at hun og hendes familie nu har oprettet en GoFundMe-indsamling i håb om at få hjælp til at betale den gigantiske regning.

Amanda modtog intensiv - og dyr - behandling, mens hun var indlagt i USA.
Amanda modtog intensiv - og dyr - behandling, mens hun var indlagt i USA.
 Foto: GoFundMe

Amanda Sesio var tidligere på sommeren i USA for at deltage i sin kusines bryllup, men hun nåede aldrig at deltage i festen. 1. juli blev hun således indlagt på et hospital i Los Angeles, efter hun fik problemer med at trække vejret.

Lægerne diagnosticerede hende med en livsfarlig lungebetændelse, og undervejs var den kvinde så hårdt medtaget, at hun fik hjælp til at trække vejret.

Husk det!

Hvis du vil undgå at blive ruineret af dyre hospitalsregninger, når du rejser til USA, er det meget vigtigt at tegne en rejseforsikring.

Den skal dække, hvis du skulle få brug for lægebehandling, hospitalsindlæggelse eller hjemtransport under din rejse.

Udenrigsministeriet hverken kan eller vil betale eller lægge penge ud for udgifter til hospitalet.

Efter en intensiv behandling fik hun det så godt, at hun kunne udskrives og efterfølgende flyve hjem til New Zealand. Med sig havde hun dog også den store regning, som familien nu håber, at de kan få hjælp til at betale.

– Hvis nogen af jer kender Amanda, ved I, at jeg vil sige, at hun har et hjerte af guld og er elsket af mange, står der i GoFundMe-indsamlingen.

I skrivende stund er der indsamlet godt 16.000 australske dollars. Familien håber at indsamle 150.000 australske dollars.

Sponsoreret indhold