Uhyggeligt fund på Google Maps: "Nedstyrtet" fly fundet i regnskov

En Google Maps-bruger har tilsyneladende gjort et uhyggeligt fund på den populære korttjeneste.
For det ligner umiskendeligt, at der ligger et intakt – og nedstyrtet fly – i et frodigt skovområde i Cardwell Range i den nordøstlige del af Australien.
Det skriver New York Post.
De australske transportmyndigheder fastslår dog, at der ikke er tale om et nedstyrtet fly. I stedet mener myndighederne, at der er tale om en fejl i Googles satellitsoftware.

– Der er et fænomen kaldet “spøgelsesbilleder”, og det er, hvad dette kunne være, fortæller den såkaldte Australia’s Civil Aviation Safety Authority ifølge New York Post.
Andre mener dog også, at der kan være en anden – og måske mere logisk – forklaring på det mystiske billede. Der kan således også være tale om et fly – formentlig af typen Airbus A320 eller Boeing 737 – der flyver i meget lav højde.
Det er langt fra første gang, at der er dukket mystiske og urovækkende genstande og billeder op på Google Maps. Her kan du læse om de mest uhyggelig fund på Google Maps.