Viralt25. august 2022

Treårig pige erklæret død: Vågnede til sin egen begravelse - og døde igen

En treårig pige vågnede ved sin egen begravelse efter at være blevet erklæret død på hospitalet. Få timer senere døde hun
Camila Martinez blev kun tre år. 
Camila Martinez blev kun tre år.
 Foto: Facebook

En følelsesmæssig rutsjebanetur af rang udspillede sig for nylig for et forældrepar i Mexico, da deres treårige datter Camila Martinez blev erklæret død på hospitalet.

Den lille pige havde døjet med mavepine, opkast og feber, da hendes mor Mary Jane Mendoza tog hende med til lægen.

Lægen vurderede, at pigen skulle indlægges på hospitalet og behandles for dehydrering. På hospitalet lagde lægerne et koldt vådt håndklæde over lille Camila for at sænke hendes kropstemperatur og udstyrede hende med en måler, så de kunne holde øje med iltmætningen i hendes blod.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Tre-årige Camila Martinez kæmpede for sit liv på hospitalet. 
Tre-årige Camila Martinez kæmpede for sit liv på hospitalet.
 Foto: Facebook

Camila blev udskrevet samme dag og lægen ordinerede panodil mod feber og mavesmerter, men medicinen havde ingen effekt. Camila fik det stadig dårligere.

Camila blev tilset af en anden læge, som ordinerede frugt og væske og udskrev en anden type medicin til den syge pige.

Intet hjalp, og Camila fortsatte med at kaste op. Hendes bekymrede forældre konsulterede en anden læge, som fik Camila akut indlagt på hospitalet.

Lægerne kæmpede for at redde treårige Camila.

- Det ville lægge drop på hende, men det var svært, for de kunne ikke finde hendes små vener. Til sidst lykkedes det for sygeplejersken, fortæller Camilas mor Mary Janes ifølge Daily Mail.

Droppet blev dog fjernet igen allerede efter ti minutter, og Camila blev ført væk.

- Hun krammede mig stadigvæk, da de førte hende væk og sagde til mig, at jeg skulle lade hende hvile i fred, fortæller den knuste mor.

Af mystiske årsager blev Mary Jane holdt adskilt fra sin lille skræntende pige, som senere blev erklæret død af dehydrering.

Den næste dag var familie og venner samlet for at sørge over deres enorme tab, da Mary Jane opdagede, at glaslåget på sin datters kiste duggede til.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Familie og venner stod samlet for at sørge over tabet af deres elskede Camila Martinez, da det gik op for dem, at den lille pige stadig var i live. 
Familie og venner stod samlet for at sørge over tabet af deres elskede Camila Martinez, da det gik op for dem, at den lille pige stadig var i live.
 Foto: Facebook

De andre mente, at moderen måtte hallucinere og talte hende fra at åbne kisten. Men Camilas snarrådige farmor skyndte sig til alt held alligevel at tage et nærmere kig og opdagede så, at hendes treårige barnebarn bevægede øjnene, og hendes bankende puls afslørede, at hun stadig var i live.

Camila blev kørt til hospitalet med fuld udrykning, men der var det for sent.

Selv om den lille treårige pige fejlagtigt var erklæret død af dehydrering, stod hendes lille liv ikke til at redde.

Camila blev erklæret død af hjerneødem, hævelse af hjernen.

- Der var der, min lille skat var væk. Vi er helt knust. Min lille pige var altid glad og kom godt ud af det med alle. Der er mange, der sørger med os, for hun elsket højt af mange, fortæller hendes mor Mary Jane Mendoza om Camila, som skulle være startet i børnehave i denne uge.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Livsglade lille Camila skulle være startet i børnehave. Hun blev kun tre år. 
Livsglade lille Camila skulle være startet i børnehave. Hun blev kun tre år.
 Foto: Facebook

Ifølge den første dødsattest døde Camila af dehydrering. Ifølge den anden var dødsårsagen dehydrering, hjerneødem og metabolisk svigt.

- Jeg vil virkelig gerne have, at retfærdighed sker fyldest. Jeg er ikke vred på sundhedspersonalet – de kæmpede hårdt for at redde min datter, men det må ikke ske igen, siger hun.

Sagen er nu overgået til myndighederne.

Sponsoreret indhold