Viralt5. december 2022

Tragedie i forlystelsespark: Så slemt står det til med Shylah

Australske Shylah Rodden blev i september svært kvæstet i en forlystelsespark. Nu er der nyt om hendes tilstand
Selv om Shylahs tilstand nu er alvorlig frem for kritisk, er der stadig lang vej for den 26-årige kvinde. nbsp;
Selv om Shylahs tilstand nu er alvorlig frem for kritisk, er der stadig lang vej for den 26-årige kvinde.
 Foto: Privat

I september blev australske Shylah Roddens liv forandret for altid.

Her blev den 26-årige kvinde fra Melbourne ramt af en rutsjebanevogn under det såkaldte Melbourne Show.

Ved ulykken pådrog den unge kvinde sig svære kvæstelser – især i ansigtet og på ryggen.

I dag – mange måneder senere – er der kun sket få fremskridt for Shylah. Hun er således stadig ude af stand til at kommunikere med sin familie, og hun står overfor mange års rehabilitering.

Det skriver Daily Mail.

En video fra sidste år viser, at der på det tidspunkt var hegn ved forlystelsen. Om der også var det ved ulykken, har myndighederne endnu ikke oplyst. 
En video fra sidste år viser, at der på det tidspunkt var hegn ved forlystelsen. Om der også var det ved ulykken, har myndighederne endnu ikke oplyst.
 Foto: YouTube

Først i sidste uge blev Shylah vækket fra den koma, hun har ligget i siden ulykken indtraf 25. september. I sidste uge blev hun desuden flyttet fra en intensivafdeling til et almindeligt sengeafsnit på hospitalet. Lægerne beskriver hendes tilsand som alvorlig, men stabil.

Til Daily Mail understreger forældrene dog, at der stadig er umådelig lang vej for deres datter.

– Hun har pådraget sig en alvorlig hjerneskade, så hvis folk tror, at det betyder, hun er stabil, må de tro om igen, udtaler hendes lillesøster Caisha ifølge Daily Mail.

– Bare fordi hun er vågen, betyder det ikke, at hun er stabil.

Den forfærdelige ulykke indtraf en søndag tilbage i september.

Her trådte den unge kvinde ud på banen, hvor rutsjebanen kørte – og kort efter blev hun ramt af en af vognene, der kom kørende i høj fart. Det er politiets teori, at Shylah trådte ud på banen, fordi hun ville samle sin telefon op.

Sammenstødet var så voldsomt, at kvinden blev slynget op i luften, hvorefter hun faldt omkring ni meter ned.

Ved ulykken pådrog Shylah sig alvorlige skader i især ansigtet.

Hun blev indlagt på hospitalet, hvor hun altså har været indlagt lige siden.

Hendes far Alan Rodden har tidligere fortalt, hvor alvorlig datterens kvæstelser er:

– Skaderne er forfærdelige. Grusomme. Hun er hjerneskadet. Det er bækkenet, hendes arme, ben, ryg, nakke. Der er faktisk næsten ikke et område, der ikke er brækket, har den knuste far tidligere fortalt.

– Jeg har svært ved at begribe, hvordan hun kunne komme så meget til skade. Selv lægerne siger, at de ikke har set lignende i meget lang tid, tilføjede han.

Sponsoreret indhold