Viralt27. oktober 2022

TikTok-udfordring får skylden for fire dødsfald

En bilulykke med fatale konsekvenser bliver linket til en TiK-Tok-trend, hvor folk stjæler Kia’er
Endnu en tiktok-trend får kritik for at få unge mennesker til at begå ulovligheder.
Endnu en tiktok-trend får kritik for at få unge mennesker til at begå ulovligheder.
 Foto: Kiichiro Sato/AP/Ritzau Scanpix

Der er dumme udfordringer og så er der rigtig dumme udfordringer. For eksempel dem der kan koste livet.

Det er, hvad politiet mistænker en trafikulykke i Buffalo i New York for.

Det skriver det amerikanske medie Insider.

Her er fire unge mennesker døde og en såkaldt TikTok-challenge får en del af skylden, da bilen, de unge mennesker kørte i, formentlig var stjålet på grund af det populære medie.

”Kia Challenge” hedder fænomenet, som går ud på at stjæle en Kia eller en Hyundai og starte den med et USB-kabel.

I bilen befandt sig i alt seks personer. En 14-årig pige blev kørt på hospitalet, mens føreren af bilen, en 16-årig person, nu er i politiets varetægt.

Han er blevet sigtet i sagen.

Flere politidistrikter i USA har lagt mærke til en stigning i antallet af biltyverier. I Chicago var den lokale sherif i Cook Country i september ude at italesætte problemet.

- I vores distrikt alene er tyverierne steget med 800 procent i sidste måned, sagde han om tyverierne af de specifikke bilmærker.

Også politiet i Los Angeles har oplyst, at ekstra mange biler bliver brudt ind i for tiden.

Flere TikTok-videoer, lavet af ofrene for biltyverierne, viser Kia’er, der er brudt ind i, men ikke kørt væk.

Ulykken med de fire døde unge mennesker er ikke første gang ”Kia Challange” bliver linket til en trafikulykke med dødelige konsekvenser.

To 14-årige drenge blev dræbt efter at have stjålet en Hyundai tidligere på året i staten Ohio tidligere på året.

Sponsoreret indhold