Viralt23. maj 2023

Tarja Marias mor begik selvmord: - Jeg ville prøve at finde en forklaring

I 2016 mistede Tarja Maria sin mor til selvmord. Nu er hun gået på Facebook i forsøget på at finde flere svar, og hjælpen fra fremmede har været overvældende
Efter hendes mors selvmord søger Tarja Maria nu efter folk, der kendte hendes mor Bettina Faber. 
Efter hendes mors selvmord søger Tarja Maria nu efter folk, der kendte hendes mor Bettina Faber.
 Foto: Privat

Tarja Maria Wildhardt Kvia var ikke mere end 24 år, da hun mistede sin mormor og tre måneder efter mistede sin mor. De tre havde altid været som en trekløver, og Tarja Maria og hendes mor havde ikke meget kontakt til resten af familien.

Hendes mormor døde, da hun havde vand i lungerne, og en måned efter tog hendes mor Bettina sit eget liv i sorg. I flere år måtte Tarja Maria gå med sorgen og savnet alene, mens hun blev ved med at føle, der var nogle ting, hun aldrig havde fået svar på.

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.

Det ændrede sig dog tidligere på måneden, da 31-årige Tarja Maria skrev i en facebookgruppe, hvor man kan søge efter folk, man ikke har set længe. Hun spurgte, om der mon var nogen, som havde kendt hendes mor, da hun var i live. Og svarene hun fik, overraskede hende.

– Min mor har altid haft det svært, og vi var store modsætninger. Derfor har vi hele livet gået hinanden lidt på klingen. Men vi var også tætte, selvom vi var helt forskellige, fortæller Tarja Maria til SE og HØR og fortsætter:

– Jeg følte jo på en måde, at jeg kendte til alt i hendes liv, fordi hun er min mor, og vi har været så tætte i mange år. Der måtte dog være nogle ting, jeg ikke vidste, og så tænkte jeg, at der måske var nogen, der kendte hende fra gamle dage og kunne fortælle mere.

Tarja Marias facebookopslag

Søger nogle som kendte Bettina Faber (Eriksen).

Fra 1964.

Min mor tog sit liv for nogle år siden og der er selvfølgelig et kæmpe savn.

Nu søger jeg nogle som har kendt hende og måske kunne have nogle gamle billeder og historier i gemmerne.

Hun har boet i Grantoften, Ballerup som ung har jeg fået fortalt.

Som ung voksen har hun boet på Amager og Frederiksberg.

Fra 1994 har hun boet i Albertslund til hun døde.

Hun har kørt rundt i Albertslund som SOSU og ellers uddannet sig til fodterapeut omkring 2000.

Herefter havde hun Fodterapi klinik i på hjemmeadressen i Hjortens kvt. og kørte ud til kunder i sin lille røde Yaris.

Mvh. Tarja Maria Wilhardt Kvia

Det var især historierne om Tarja Marias mor som ung, hun gerne ville høre mere om. I mere end et år havde hun skrevet og slettet et efterlysningsopslag, men i starten af maj endte hun med at poste opslaget, der har fået flere henvendelser, end hun havde turde drømme om.

Der er flere mennesker, der kan fortælle om Bettina. Det er både fra hendes gamle kunder fra hendes fodklinik, til private venner og endda en ungdomskæreste, der har henvendt sig til Tarja Maria. Dog er der en persons fortælling om hendes mor, der har betyder lidt mere for hende end de andres.

– Min mor har jo hele livet haft det svært og kæmpet med både adhd og depression. Og jeg husker det som om, at hun hele livet er gået og lagt sig i sengen, når hun fik det depressivt. Det virkede ikke som om, hun ville have hjælp, fortæller Tarja Maria.

Sådan så Bettina Faber ud som ung. Flere mennesker har taget kontakt til Tarja Maria, fordi de kendte hende. 
Sådan så Bettina Faber ud som ung. Flere mennesker har taget kontakt til Tarja Maria, fordi de kendte hende.
 Foto: Privat

Der var dog en kvinde, der svarede på hendes opslag, som kunne fortælle en lidt anden historie.

– Hun fortalte mig, at hun sammen med min mor gik i en gruppe i den lokale kirke i Albertslund for folk, der havde det svært. Jeg havde altid troet, hun havde givet op og ikke kæmpet. Men så fandt jeg ud af, hun ikke havde givet op. Hun havde kæmpet for at få det bedre – hun sagde det bare ikke til nogen.

Tarja Maria fortæller, at mere end 15 mennesker har henvendt sig til hende, fordi de kendte hendes mor. Flere af dem har hun snakket og skrevet med, og det har givet hende mere vished om, hvem hendes mor var.

Der er dog stadig nogle ting, hun stadig føler, hun mangler svar på. Især historierne om, hvordan Bettina var, da hun var ung, vil Tarja Maria gerne vide.

– Og billeder. Jeg ville ønske, jeg havde flere billeder, så når jeg en dag kan får børn, kan vise dem nogle flere billeder af deres mormor. Jeg har nemlig ikke særlig mange selv.

Tarja Maria kom langt ned, da hun mistede både sin mor og mormor. I dag er hun 31 år og er blevet gift. 
Tarja Maria kom langt ned, da hun mistede både sin mor og mormor. I dag er hun 31 år og er blevet gift.
 Foto: Privat

Tarja Maria er taknemmelig for de mennesker, der indtil videre har hjulpet hende i sin søgen på sin mors historie og er overvældet over fremmede menneskers hjælpsomhed.

– Det er med til at give mig mere vished om, hvem min mor, som jeg savner, var.

Sponsoreret indhold