Taco Bell sagsøgt for falsk reklame: Retterne ligner IKKE dem på menuen

De fleste har prøvet at få en burger eller pizza, som ikke heeeelt ligner det samme produkt på menukortet.
Men for amerikanske Frank Siragusa gik fastfoodkæden Taco Bell et skridt for langt, da han i september sidste år købte en ”Mexican Pizza” til 5,40 dollar.
For hvad han fik, var IKKE, hvad han var blevet lovet, mener han.
Derfor har han valgt at lægge sag an mod Taco Bell for falsk reklame. Det skriver CNN.
I søgsmålet fremgår det, at den utilfredse amerikaner mener, den mexicanske pizza blot havde halvt så mange bønner og kødfyld, som pizzaen på billedet i restauranten.

Også andre retter som ”Crunchwrap Supreme”, ”Grande Crunchwrap” og ”Veggie Mexican Pizza” indgår i søgsmålet med samme anklage. Retterne har dobbelt som meget fyld på billederne.
Reklamemetoderne bliver både kaldt ”uretfærdige og vildledende” af den sagsøgende mand og hans advokat.
– Kødpriserne er tårnhøje og mange forbrugere kæmper med økonomien, står der i anklageskriftet.
Frank Siragusa sagsøger Taco Bell for intet mindre end fem millioner dollar svarende til lige knap 34 millioner kroner.