Viralt5. juni 2022

Stephanie overlevede vulkan-udbrud: Nu viser hun ENDELIG sit ansigt frem

25-årige Stephanie overlevede ved et mirakel et vulkanudbrud i december 2019. Først nu – over to år senere – er hun klar til at vise sit ansigt frem
Øjeblikket som Stephanie har ventet på i to et halvt år: Her løfter hun masken af og viser omverdenen, hvordan hun ser ud i dag.
Øjeblikket som Stephanie har ventet på i to et halvt år: Her løfter hun masken af og viser omverdenen, hvordan hun ser ud i dag.
 Foto: 60 Minutes

9. december 2019 blev Stephanie Browitts liv med ét ændret for altid.

Den dag var den unge australier på en hyggelig dagstur til den newzealandske ø White Island, da en ufattelig naturkatastrofe indtraf.

Øens vulkan gik i udbrud, mens Stephanie, hendes far og hendes søster vandrede rundt på øen.

Sådan her har Stephanie set ud de sidste to et halvt år: Ansigtet gemt bag en maske, men selvfølgelig med mascara på øjnene.
Sådan her har Stephanie set ud de sidste to et halvt år: Ansigtet gemt bag en maske, men selvfølgelig med mascara på øjnene.
 Foto: Instagram

Både Stephanies far og søster blev dræbt i vulkanudbruddet, mens Stephanie kun lige akkurat overlevede – med livstruende og livsændrende kvæstelser.

I dag – over to år efter tragedien – er 25-årige Stephanie klar til at vise sit ansigt frem. Siden ulykken har hendes ansigt været dækket af en maske, der skulle beskytte den forbrændte hud og hjælpe den med at hele bedst mulig.

Derfor har det også været nervepirrende for Stephanie nu at skulle smide den og vise, hvordan hendes ansigt ser ud. Mange af hendes 104.000 følgere har kun set hende iført masken.

Stephanie har gennem sin hårde kamp opdaget, at hun er langt stærkere, end hun nogensinde havde troet muligt.
Stephanie har gennem sin hårde kamp opdaget, at hun er langt stærkere, end hun nogensinde havde troet muligt.
 Foto: 60 Minutes

- Det har været en lang rejse. Det har føltes som en evighed og som om, at denne dag aldrig ville komme, fortæller Stephanie i et interview med ”60 minutes”, hvor hun for første gang smider masken foran omverdenen.

- Det er følelsesladet og skræmmende og spændende, fortæller Stephanie om det længe ventede øjeblik, som du kan se i videoen herunder.

Stephanie skal stadig vænne sig til sit nye ansigt, og når hun ser sig selv i spejlet, vælter følelserne frem:

- Jeg ser en person, der har været igennem langt mere, end jeg nogensinde havde forestillet mig. Jeg ser et meget forpint menneske. Det har været en lang og hård rejse hertil, og jeg har hvert fald fundet ud af , at jeg er stærkere, end jeg nogensinde havde troet, fortæller hun i dag.

Turister på en nærliggende båd fotograferede øjeblikket, hvor vulkanen gik i udbrud og spyede store mængder brændende sten og aske i luften.
Turister på en nærliggende båd fotograferede øjeblikket, hvor vulkanen gik i udbrud og spyede store mængder brændende sten og aske i luften.
 Foto: Ritzau Scanpix

Stephanie blev svært forbrændt på hele 70 procent af kroppen, og i ugevis vidste lægerne ikke, om hun ville klare den.

I flere måneder efter ulykken gennemgik hun desuden utallige operationer, ligesom hendes fingre var så medtaget, at de måtte amputeres.

Stephanie fortæller, at det var nervepirrende og spændende at fjerne masken. - Det her er mig, sagde hun kort efter.
Stephanie fortæller, at det var nervepirrende og spændende at fjerne masken. - Det her er mig, sagde hun kort efter.
 Foto: 60 Minutes

- Sjovt nok var jeg ikke ked af det, da jeg fik at vide, at mine fingre skulle fjernes. Jeg tror bare, jeg var taknemmelig for, at jeg stadig havde mine hænder, for det udbruddet skete, kan jeg huske, at jeg så mine hænder og indså, hvor ilde tilredt de var. Mine negle var faldet af, huden hang i laser og var faldet af, og mine hænder var sorte og røde, har den i dag 25-årige australier tidligere fortalt på instagram.

47 personer befandt sig på White Island, da øens vulkan gik i udbrud. Mange blev svært kvæstet, og 22 døde.
47 personer befandt sig på White Island, da øens vulkan gik i udbrud. Mange blev svært kvæstet, og 22 døde.
 Foto: Ritzau Scanpix

- Jeg fik at vide, at det var nogle af de værste forbrændinger på hænder, som de nogensinde havde set. Så jeg var utrolig taknemmelig for, at det kun var de to første led på mine fingre, der skulle amputeres.

De to følgende måneder efter vulkanudbruddet gennemgik Stephanie talrige hudtransplantationer over hele kroppen.

Venner besøger Stephanie på hospitalet efter vulkanudbruddet, og efterfølgende delte Stephanie billedet på sin instagramprofil. - Selv om I ikke kan se det, smilede jeg helt vildt, skrev hun til billedet.

- En af de sidste steder, hvor min krop fik transplanteret hud, var mine ben. Der var simpelthen ikke nogen steder, de kunne tage hud fra, så de måtte vente, til min donorhud var helet, så de kunne tage mere derfra, forklarer Stephanie.

Den skæbnesvangre dag var Stephanie på krydstogt med sin familie for at fejre hendes lillesøster Krystals 21-års fødselsdag. Stephanie og hendes far og søster besluttede at tage på en dagstur til White Island sammen med en række andre turister.

Hendes mor Marie valgte at blive tilbage på krydstogtskibet.

Stephanie blev forbrændt på 70 procent af kroppen - og også i ansigtet. Hun har siden ulykken båret en kompressionsmaske for at beskytte den sarte hud i ansigtet. 
Stephanie blev forbrændt på 70 procent af kroppen - og også i ansigtet. Hun har siden ulykken båret en kompressionsmaske for at beskytte den sarte hud i ansigtet.
 Foto: 60 Minutes

Da de var på vej tilbage – og efter Stephanie havde taget en række billeder af øen – gik vulkanen uden varsel i udbrud. De forsøgte at flygte, men blev kort efter ramt af en enorm sky af aske og sten.

- Jeg blev slået omkuld. Jeg rullede rundt i flere minutter. Det føltes som for evigt, indtil det stoppede, og så var det bare brændende varmt.

- Jeg kan huske, at jeg forsøgte at rejse mig op, men jeg brugte så meget energi på at stå op, at jeg kan huske at jeg tænkte ”Jeg kan ikke forstå, at det er så hårdt”. Mine ben føltes som gelé.

Turister på en nærliggende båd fotograferede øjeblikket, hvor vulkanen gik i udbrud og spyede store mængder brændende sten og aske i luften.
Turister på en nærliggende båd fotograferede øjeblikket, hvor vulkanen gik i udbrud og spyede store mængder brændende sten og aske i luften.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det tog en time, før hjælpen nåede frem til øen. Stephanie kan huske, hvordan hun følte, at den bagende sol brændte hendes voldsomt forbrændte krop endnu mere.

Stephanie kunne også høre hendes far Paul råbe efter hende og søsteren.

Stephanie og faderen til begge fløjet til hospitalet med livstruende kvæstelser. Hendes far døde efter fire ugers kamp på hospitalet.

Hendes søster Krystal døde på øen. Liget af hende blev fundet 13. december, fire dage efter udbruddet.

Du kan følge Stephanies hverdag og rejse tilbage til livet her.

Sponsoreret indhold