Sødt safari-frieri gik helt galt: Stakkels kvinde!

Mange drømmer om det perfekte frieri, der består af både smukke rammer og en smuk ring.
En kvinde var heldig at få begge dele. Og nåeh ja… hun fik oveni hatten også én på hovedet.
Kvinden var nemlig så uheldig, at en nysgerrig giraf overværede seancen og kvitterede med at nikke hende en skalle. Faktisk var skallen så slem, at kvinden efterfølgende måtte på skadestuen og udstyres med en skinne til nakken.
Det er den uheldige kvinde, der selv har delt det nervepirrende frieri på TikTok.
Her kan man se, hvordan det hele begynder fortryllende og romantisk, da hendes kæreste falder på knæ under en safaritur. Der går dog ikke længe, før parret får besøg af en nysgerrig giraf, der altså havde andre planer end at overvære seancen.
Trods skaden er kvinden dog stadig jublende lykkelig:
- Jeg måtte bære en nakkeskinne i et par dage, men stadig det bedste frieri nogensinde, skriver kvinden som kommentar til sin video.
Du kan se videoerne herunder: