Skrækslagen kvinde ringede 112 på grund af edderkop: Hør opkaldet her

De er lodne, de er ulækre. Og de er lige til at skrige over!
Vi taler naturligvis om de ottebenede uhyrer edderkopper, der har det med at invadere vores hjem og sprede skræk og rædsel.
Men selv om du har lyst til at slå stormalarm, når du støder ind i et af disse uhyrer derhjemme, bør du ikke ringe til alarmcentralen.
Det var dog alligevel, hvad en britisk kvinde ved navn Debby Lockett gjorde, da hun faldt over en gigantisk én af slagsen.
Nu har politiet så offentliggjort alarmopkaldet. Dog kun for at fastslå én gang for alle, at politiet altså ikke hjælper i sådanne situationer.
I alarmopkaldet, som du kan høre nederst i denne artikel, kan du høre, hvordan kvinde ellers forsøge at få hjælp:
– Hey, I bliver sikkert sure på mig nu, men jeg har bogstavelig talt forsøgt at ringe til alle, og I er mit sidste forsøg. Jeg har brug for, at nogen kommer og får denne her edderkop ud af mit hus. Den er fuldstændig gigantisk, og jeg laver ikke engang sjov, lyder det fra den stakkels kvinde.
Desværre var der altså ingen hjælp at hente – kun skældud fra ordensmagten, der slog fast én gang for alle, at de altså ikke hjælper edderkopper ud af huse.
Vi må håbe, at kvinden fik overtalt en anden til at hjælpe hende …
Du kan høre opkaldet her: