Viralt10. oktober 2023

Selskabsleg gik gruelig galt: Kvinde kvalt i skumfidus

En kvinde har på tragisk vis mistet livet, efter at en selskabsleg med skumfiduser gik gruelig galt
37-årige Natalie Buss døde, efter hun havde stoppet den ene skumfidus efter den anden ind i sin mund. 
37-årige Natalie Buss døde, efter hun havde stoppet den ene skumfidus efter den anden ind i sin mund.
 Foto: Privat

37-årige Natalie Buss både smilede og grinede, da hun stoppede den ene skumfidus efter den anden ind i sin mund.

Men kort efter kollapsede den unge kvinde – og hendes liv stod ikke til at redde.

Det skriver det britiske medie Mirror.

Ifølge mediet havde Natalie sagt ja til en skumfidus-udfordring, da hun deltog velgørenhedsfest hos en rugbyklub i Beddau i Wales.

Udfordringen gik slet og ret ud på, at 37-årige Natalie skulle proppe så mange skumfiduser i munden som muligt – og det endte desværre fatalt.

For pludselig kunne Natalie ikke få vejret, og hun kollapsede. Kort efter fik hun hjertestop, og det lykkedes ikke at genoplive hende, selv om de chokerede gæster straks forsøgte og tilmed ringede efter en ambulance.

Vidner beskriver situationen som ganske urovækkende og ubehagelig:

– Det ene minut havde alle fest og jublede. Det næste minut lå hun på jorden. Det var forfærdeligt at opleve det, fortæller et vidne ifølge Mirror.

Sponsoreret indhold