Viralt3. marts 2023

Seerne raser: Værter spiser egern på live-tv

Det satte sindene i kog blandt seerne, da et egern blev kogt og spist på det britiske tv-program "This Morning"
Et madlavnings-segment, hvor de to værter skulle smage på egern, faldt bestemt ikke i god jord blandt seerne. 
Et madlavnings-segment, hvor de to værter skulle smage på egern, faldt bestemt ikke i god jord blandt seerne.
 Foto: Ritzau Scanpix

Seerne var lige ved at få morgenkaffen galt i halsen, da menuen stod på egern i det britiske morgen-program "This Morning".

De to værter, Holly Willoughby og Phillip Schofield, havde nemlig inviteret gæster ind i studiet for at smage på retter med egern, mens de fik sig en snak om det nationale egern-projekt, der opfordrer befolkningen til at spise flere grå egern for at redde det røde egern.

Det skriver Mirror.

Den kvindelige vært var dog næsten ved at kaste op, da hendes medvært smagte på egern-risottoen og egern stegt i kærnemælk.

- Nej tak, tanken om det er så mærkelig. Jeg kan allerede mærke det i halsen, og det får mig næsten til at..., lød det var Holly Willoughby, mens hun tog hånden op foran munden.

"Exmoor Squirrel Project" opfordrer den britiske befolkning til at spise grå egern i stedet for det hjemmehørende røde egern. 
"Exmoor Squirrel Project" opfordrer den britiske befolkning til at spise grå egern i stedet for det hjemmehørende røde egern.
 Foto: Scanpix Denmark

Mens Phillip Schofield var mere åben overfor ideen.

- Jeg kan godt forstå, at det her er meget følelsesladet emne, og hvis du er vegetar eller veganer, så må det være rædselsfuldt at forestille sig. Men jeg har ikke problem med smagen eller teksturen. Jeg ville ikke vide, hvad det var.

Og gæsterne i studiet så ud til at more sig over indslaget, men folk hjemme i stuerne var dog knap så begejstrede.

Flere seere har efterfølgende udtrykt deres vrede på de sociale medier.

- Nej, jeg kunne ikke spise egern! Jeg fodrer dem, der hvor jeg bor, og jeg kan godt lide dem, så jeg ville ikke kunne!, skrev en bruger på Twitter.

- At spise f****** egern! Hvad fanden er der galt med jer?, lød det fra en anden. Mens en tredje anfægtede påstanden om, at egern er en økologisk spise.

- I har ingen idé skabt om, om det er økologisk eller ej, når i har ingen ide om, hvad egernet har spist. Det kan ligeså have spist en masse føde med gødning eller pesticider.

Sponsoreret indhold