Viralt13. februar 2023

Se billedet: Nick har verdens længste tunge

Amerikanske Nick Stoeberl er kommet i Guinness Rekordbog, fordi han har verdens længste tunge
Nick Stoeberl hævder, at det er utroligt miljøvenligt at have en lang tunge, for han behøver ikke en serviet til f.eks. at fjerne ketchup på kinden. nbsp;
Nick Stoeberl hævder, at det er utroligt miljøvenligt at have en lang tunge, for han behøver ikke en serviet til f.eks. at fjerne ketchup på kinden.
 Foto: Guinness World Records

Når amerikanske Nick Stoeberl møder nye mennesker, er hans venner kommet på en noget utraditionel icebreaker.

– Hver gang jeg bliver introduceret for nogen, siger de: "Hey, det her er Nick Stoeberl, han har verdens længste tunge", fortæller han til Guinness World Records.

Det medfører også, at han derefter må række tunge ad sine nye bekendtskaber, så de ved selvsyn kan se, at ja, Nick har en lang tunge.

Faktisk er den hele 10,1 cm lang, hvor en gennemsnitlig tunge løber op i 8,5 cm

Nick lister en lang række fordele op ved at have en lang tunge: For eksempel behøver han ikke servietter, når han får ketchup på kinden, ligesom han som ingen anden kan fortære slikkepinde, is og yoghurt i bæger, hvor det ikke er et problem at få skrabet indholdet i bunden ud.

Det er om at holde tungen lige i munden, når Nick bruger tungen som malerpensel. 
Det er om at holde tungen lige i munden, når Nick bruger tungen som malerpensel.
 Foto: Guinness World Records

Nicks lange tunge er så anvendelig, at han også pakker den ind i plastik og bruger den som malerpensel.

Han fortæller ofte, at han ofte få DM's med forslag til, hvad han skal gøre med sin tunge, men det er ikke noget, han er interesseret i:

– I hvert fald ikke gratis!, proklamerer han.

Mens Nick Stoeberl har den længste mandlige tunge, så er det amerikanske Chanel Tapper, der har den længste kvindelige tunge. Hendes tunge er 9,75 cm lang.

Sponsoreret indhold