Viralt29. juni 2023

Rørende besøg på sygehuset: - Mor, nu er jeg student!

Onsdag besøgte Lucas og alle hans kammerater Sygehus Sønderjylland i Aabenraa for at fejre huen sammen med hans mor Pia og mormor Lis - de er nemlig begge indlagt
- Tillykke, min søn. Pia har kræft og er indlagt. Men det forhindrer hverken hende - eller mormor Lis, der også er indlagt - i at give 19-årige Lucas et velfortjent kram.
- Tillykke, min søn. Pia har kræft og er indlagt. Men det forhindrer hverken hende - eller mormor Lis, der også er indlagt - i at give 19-årige Lucas et velfortjent kram.
 Foto: Sygehus Sønderjylland

I disse dage sker det hele tiden: En lastbil med glade og mere og mere overrislede studenter ankommer med fuldt drøn på musikanlægget til endnu en adresse.

Her venter familie og venner for at fejre huen med flere forfriskninger, før næste adresse besøges.

Men hvad gør man, når mor har fået kræft? Og både hun og mormor begge er for syge til at være hjemme for at fejre den store dag.

For de er indlagt på sygehuset.

Det kan man da kalde noget af en velkomstkomité.
Det kan man da kalde noget af en velkomstkomité.
 Foto: Sygehus Sønderjylland

Så gør man da bare som 19-årige Lucas og hans klasse, der onsdag kørte til Sygehus Sønderjylland i Aabenraa.

Med god hjælp fra sygeplejerskerne på de to afdelinger, som hans mor, Pia, og mormor, Lis, er indlagt på, var alle klar til at fejre ham og vennerne, som netop er blevet HF studenter fra Aabenraa Statsskole.

- Jeg har virkelig kæmpet for at være med i sidste uge, da han skulle have huen på og til dimission i fredags.

- Men i søndags blev jeg desværre indlagt - igen, fortæller Lis i sygehusets gribende opslag på Facebook.

Opslaget fortsætter:

"Mens klassekammeraterne står lige bag Lucas, går han hen til sin mor og sin mormor. De krammer og stoltheden over sønnen lyser ud af Pia."

"Hun er taknemmelig over, at hun får lov at opleve det her. De fælder en tåre og det samme gør flere af klassekammeraterne, som i den her festlige tid - i et øjeblik - får et kig ind i den virkelige verden."

Det var svært at holde tårerne tilbage.
Det var svært at holde tårerne tilbage.
 Foto: Sygehus Sønderjylland

Der er både is, tårer og en ekstra drink til Lucas, før studenterne larmer, dytter og hygger sig videre ud i det, der er en smuk begyndelse på resten af livet:

"TAK for besøget til HF studenterne fra Aabenraa Statsskole."

"TAK til Pia og Lis fordi vi måtte forevige - og dele - øjeblikket.

"TILLYKKE til Lucas og alle I andre studenter i hele Sønderjylland."

"De smukke unge mennesker ..... Gid de længe leve må."

Sponsoreret indhold