Præst jubler efter intens æseljagt: Nu kan vi fejre påske ved at lugte og røre ved Sus

Der lød formentlig et lettelsens suk hele vejen fra våbenhus til alter, da man i tirsdags havde foretaget en helt særlig ”nyansættelse” i Kristrup Kirke ved Randers.
Sognepræsterne Susanne Hjørlund og Mette Olesen Krawiec var nemlig begyndt at blive gevaldigt nervøse for, om de ville kunne nå at anskaffe en afløser til tjansen som kirkeæsel. En tjans som den trofaste Sita har udfyldt i flere år.
Men nu er Sita gået bort i en flot alder af 27 år.
– Ja, det er jo ikke fordi vi ikke kan eksistere uden det æsel, men vi bor i et børnerigt sogn og gør meget ud af at lave gudstjenester i børnehøjde. Vi får rigtig meget ud af at lege og sanse biblens budskaber, fortæller præsten Susanne Hjørlund til SE og HØR om søndagen før påske, hvor Jesus ifølge Biblen red ind i Jerusalem på et æsel.
En navnesøster med hove
Forleden kom så løsningen – Æslet Sus - der fremover kommer til at skyde foran den randrusianske kirke, når indledningen på påskeugen skal markeres.
– Vi havde allerede reklameret med, at æslet ville komme igen, og den slags forpligter, så da vi så på datoen da det forhenværende kirkeæsel Sita blev for gammel og måtte pensioneres, så kunne vi godt se, at vi var tidspressede, fortæller Susanne Hjørlund, der anerkender sammenfaldet mellem hendes eget navn og så det nye kirkeæsels.
– Det er lidt sjovt, for jeg bliver faktisk selv kaldt Sus af flere, så jeg skal da indrømme, at jeg havde gået og håbet lidt på, at det blev den anden mulighed – æslet Thor – der også blev stillet til rådighed, lyder det fra en hjerteligt grinende Susanne, der dog glæder sig til at arbejde sammen med sin firbenede navnesøster.
Man husker, når man sanser
Lige siden 2016 har Palmesøndag-traditionen involveret et levende æsel i Kristrup Kirke.
Det krævende job har været besat af først Helga, siden Zenia, så Sita og altså nu Sus.
Ifølge sognepræsten bidrager æslets tilstedeværelse med noget helt særligt, når man skal formidle påskens budskab.
– Det er bare nemmere at huske palmesøndag, når man kan lugte og røre ved et æsel, siger Susanne.

Kameler, slanger og græshopper
Planen for søndagsgudstjenesten er, at æslet sammen med børn med palmegrene går sammen op til kirkedøren. Her bliver æslet trods alt stående udenfor, hvor børnene kan klappe og måske få en ridetur efter gudstjenesten inde i kirken.
Herinde vil Susanne Hjørlunds kollega i stedet iføre sig et æselkostume og altså agere æsel i optoget.
– Hvor ender tankerækken henne, når nu æslet er ”inviteret indenfor”? Så vidt jeg ved er der også et bibelvers, hvor en slange spiller en væsentlig rolle. Hvad bliver det næste?
– Jamen jeg har faktisk en bog på reolen, der hedder ”Biblens dyr”, og jeg har da også været på jagt efter en kamel til Helligtrekonger, men den blev desværre solgt for næsen af mig, og det har jeg ærgret mig lidt over, svarer Hjørlund, og fortsætter:
– Altså, nu er jeg ikke selv bange for slanger, men det kan der jo være nogle af børnene, der er. Så det kan være, at vi holder os til de nuttede dyr i kirken. Vi har for eksempel leget Noahs Ark med bamser, hvor alle tog et dyr hver og placerede i en gummibåd oppe ved alteret.

Ved en anden lejlighed har kirken behandlet historien om Johannes Døberen. Det involverede blandt andet ristede græshopper.
Anskaffelsen af et nyt kirkeæsel kan de to sognepræster i Kristrup særligt tilskrive de sociale medier. Faktisk var opmærksomheden og viljen til at hjælpe så overvældende, at der er opstået en slags luksussituation.
– Takket være en herre i området, så har vi også et andet lille æsel og et muldyr skrevet op, så vi har endda vikarer stående klar, hvis Sus mod forventning skulle blive forhindret, lyder det fra præsten Susanne Hjørlund.