Viralt7. august 2023

Passagerfly forsinket: Bjørn på fri fod i lastrummet

Passagerne på et fly fra Iraqi Airlines blev forsinket, efter en bjørn på mystisk vis undslap sit bur i lastrummet
En bjørn havde fredag held med at slippe ud af sit bur – og derfor blev et fly forsinket. 
En bjørn havde fredag held med at slippe ud af sit bur – og derfor blev et fly forsinket.
 Foto: Video

Et vaskeægte ”bjørnedrama” var fredag skyld i, at et fly fra Iraqi Airlines blev forsinket.

En bjørn havde nemlig held med at undslippe sit bur i lastrummet, hvilket betød, at flyet ikke kunne lette fra Dubai som planlagt.

Det skriver Metro.

Det er endnu uvist, præcis hvordan det lykkedes bjørnen at slippe ud af buret. En video viser dog, at den rigtig nok var på fri fod, og at den endda forsøgte at slippe helt ud af flyet, da personalet åbnede flyets lastrum.

Flyets passagerer blev ifølge mediet bedt om at forlade flyet, mens personalet fik bedøvet bjørnen og fjernet den fra flyet.

Det er endnu uvist, hvordan bjørnen kunne tage sin flugt. Iraqi Airlines fastholder, at alle procedurer blev overholdt. Derfor har landets premierminister Mohammed Shia’ Al Sudani beordret en tilbundsgående undersøgelse.

Sponsoreret indhold