Viralt19. juli 2023

Overlevede tre måneder strandet til havs: Nu har han efterladt hunden

En sømand - og hans elskede hund – overlevede mod alle odds at være strandet på åbent hav i flere måneder. Nu har den australske mand dog efterladt hunden i Mexico
Timothy Shaddock har efterladt hunden i Mexico, mens han selv er på vej hjem til sin familie i Sidney.
Timothy Shaddock har efterladt hunden i Mexico, mens han selv er på vej hjem til sin familie i Sidney.
 Foto: Ritzau Scanpix

I tre måneder kæmpede han for at overleve midt på det åbne og fjendske hav. Han levede af regnvand og de få fisk, han kunne fange – og så var hans eneste selskab hunden Bella.

Man skulle derfor tro, at sømanden Timothy Shaddock – der for kort tid siden blev reddet på åbent hav – ville gøre alt for at beholde Bella, der trofast holdt ham med selskab, mens de begge var strandet på det åbne hav.

Men sådan er det ikke.

Timothy og Bella
Timothy Shaddock og hunden Bella.
 Foto: Ritzau Scanpix

For nu har Timothy Shaddock efterladt hunden i Mexico, mens han selv er på vej hjem til sin familie i Sidney.

Det fortæller han selv ifølge det britiske medie Mirror.

Her fortæller Timothy Shaddock, at han stødte ind i hunden, da han befandt sig i Mexico.

Timothy og Bella
Her ses Timothy Shaddocks ødelagte katamaran, hvor han overlevede med sin hund i tre måneder.
 Foto: Ritzau Scanpix

- Hun ville ikke lade mig gå. Jeg forsøgte at finde et hjem til hende tre gange, men hun blev bare ved med at følge efter mig på vandet. Hun er noget mere modig, end jeg er. Det er sikkert, fortæller sømanden, før han forklarer, hvorfor han ikke tager Bella med sig hjem til Australien:

- Hun er mexicaner, lyder det kortfattet fra Timothy Shaddock.

Ifølge det britiske medie holdt lille Bella stålfast sit blik på sin sømanden, da han for kort tid siden sejlede væk uden hende.

Timothy Shaddock fastholder, at han har fået lovning på, at Bella nu vil få det kærlige og trygge hjem, hun fortjener.

Indtil videre er hunden hos de redningsmænd, der spottede dem på havet. Og de har lovet at passe godt på hende.

Timothy og Bella
Tim Shaddock og hans hund Bella, efter de blev reddet.
 Foto: Ritzau Scanpix

Den 54-årige sømand – og hunden Bella – forlod Mexico i april. Destinationen var Fransk Polynesien, men makkerparret nåede ikke så langt.

Blot en uge inde i deres rejse blev de ramt af en storm, som gjorde deres katamaran "Aloha Toa" ude af stand til at sejle videre. Ved et rent lykketræf blev de så spottet af en tunfisker - omkring 1900 kilometer fra land.

Sponsoreret indhold