Viralt12. september 2023

Over 70 krokodiller flygter fra farm: – Gå ikke udenfor!

Lokale myndigheder i Kina opfordrer borgere til at ikke at bevæge sig ud, efter at beboerne på en krokodillefarm er sluppet løs
Over 70 krokodiller er sluppet løs fra en krokodillefarm i Kina.
Over 70 krokodiller er sluppet løs fra en krokodillefarm i Kina.
 Foto: Colourbox

Et vaskeægte mareridt udspiller sig lige nu i den kinesiske provins Guangdong.

Her er mere end 70 krokodiller flygtet fra en krokodillefarm, hvilket har betydet at personale fra flere myndigheder er sat ind - herunder militæret.

Autoriteterne overvejer nemlig at skyde de undslupne krybdyr, der skaber panik.

Det skriver nyhedssiden China Daily.

Flugten er sket efter oversvømmelser i området. Ifølge mediet er der minimum snak om 69 velvoksne krokodiller samt seks nyudklækkede unger.

De voksne krokodiller skulle minimum veje 100 kilo hver, og har formentlig søgt tilflugt i lokale floder, vandhuller samt oversvømmet landbrugsjord. Sidstnævnte vurderes at udgøre en seriøs fare for borgeres sikkerhed.

Nogle er krokodillerne er ifølge China Daily allerede blevet indfanget igen, men det vil blive svært at få fat i alle de undslupne dyr, vurderes det.

Lokale myndigheder opfordrer for nu borgere til ikke at bruge unødvendig tid udenfor og søge hjælp, hvis man støder på en krokodille.

Fiskeri er derudover blevet midlertidigt forbudt.

Sponsoreret indhold