Viralt1. september 2022

Optisk illusion lægger nettet ned: Hvad sker der for benene?!

Billedet af tre smilende kvinder i bikini har hurtigt fået ben at gå på, så at sige …
Bikini
Disse tre smilende bikinibabes er gået viralt, men nok ikke lige af den grund, du går og tror …
 Foto: TikTok / @turbopopo

Nogle gange kan man ikke se skoven for bare træer, lyder ordsproget, men her er det en skov af ben, der gør, at man ikke lige kan finde hoved eller hale i sagerne.

Det er et foto af tre unge kvinder, der lige nu går sin virale sejrsgang på nettet, efter det oprindeligt blev postet på TikTok.

– Først troede jeg, hun var virkelig lav, står der skrevet til klippet, der er set over 5 mio. gange.

De tre festglade kvinder poserer sammen med et oppusteligt badedyr formet som en tyr.

Bikini
Hvis ben er mon hvis?
 Foto: TikTok / @turbopopo

Men når man ser på benene, der stikker ud under badedyret, så virker det ved første øjekast som, at den midterste kvinde, der er iført en leopardprikket bikini, er ualmindeligt lav.

Men lader man lige blikket hvile lidt mere på de tre badenymfer, og får man forbundet overkroppe med ben i diverse konstellationer, så er det, at kabalen endelig går op.

Det viser sig nemlig, at den bagerste kvinde sidder på ryggen af sin veninde foran. Derfor er det altså, den midterste kvindes ben, der er placeret bagerst, mens de "korte" ben i midten tilhører den bagerste kvinde.

Reaktionerne på den optiske illusion er naturligvis væltet ind:

– Jeg blev nødt til at nærstudere dette. Jeg var så forvirret, lyder det fra en.

– Det tog min hjerne så lang tid at regne ud, hvad der foregik, skriver en anden.

– Hvorfor tog det mig så lang tid?, stemmer en tredje i.

Sponsoreret indhold