Viralt18. december 2022

Nu skal der knaldes: Tinder indfører sexknap

Nu bliver det muligt at vise helt tydeligt, hvad man søger, når man bruger dating-appen Tinder
Så er der nye funktioner klar på dating-appen.
Så er der nye funktioner klar på dating-appen.
 Foto: Akhtar Soomro/Reuters/Ritzau Scanpix

Til venstre. Til højre. Superlike.

Det kan være umådelig svært at lure, om andre søger det samme som en selv, når man swiper på Tinder.

Det har den populære dating-app nu tænkt sig at gøre noget ved.

Således er en ny funktion nemlig på vej, der skal gøre det nemmere at afkode, hvad personen bag billeder ønsker at få ud af appen.

En funktion kaldet 'relationship goals' eller oversat dansk noget i retning af, hvad man ønsker at få ud af et forhold.

Det skriver Tinder i en pressemeddelelse.

De forskellige knapper, der er en del af den nye funktion, lyder som følger:

  • Et langvarigt forhold.
  • Et langvarigt forhold med mulighed for noget kortvarigt.
  • Et kortvarigt forhold med mulighed for noget langsigtet.
  • Kortsigtet sjov og ballade.
  • Nye venner.

Kyle Miller, der er vicepræsident for kerneprodukter hos Tinder, fortæller i pressemeddelelsen, at den nye funktion er et svar på især unges ønske om mere åbenhed om, hvad man søger.

Funktionen er på nuværende tidspunkt kun tilgængelig for brugerne af appen i USA.

Fra 5. januar vil funktionen være tilgængelig for alle brugere.

Tilbage i marts indførte dating-appen en funktion i USA, der gjorde det muligt for brugerne at tjekke, om modparten var dømt for sexforbrydelser.

Tinder blev lanceret i 2012 og kunne tidligere på året holde ti års jubilæum.

Sponsoreret indhold