Nu skal 26-årige Emma bestige Mount Everest: Det er nervepirrende

Hun både ligner og lyder som enhver anden ung kvinde. Men der er alligevel noget ekstra særligt ved Emma Østergaard fra Højbjerg: Den 26-årige kvinde bruger nemlig ikke fritiden på at feste eller dase på sofaen.

Tværtimod har hun de sidste tre år brugt tusindvis af timer i træningscentret med ét eneste mål: At nå toppen af verdens højeste bjerg, Mount Everest.

Tirsdag begynder det vilde eventyr så for alvor.

Her stiger Emma ombord på flyet – med 70-80 kilo i bagagen – og sætter kurs mod Nepal og det 8.848 meter høje bjerg.

– Det er nervepirrende, men jeg er mest af alt spændt. Og så er jeg ikke mindst klar, lyder det stålfast fra Emma.

De sidste tre år har hun arbejdet benhårdt på at gøre drømmen til virkelighed. Hun har sat universitetsuddannelsen på pause, hun har opsagt sin lejlighed, og hun har solgt alt, hun ejer.

For eventyret koster penge – mange penge. Emma har blandt andet indkøbt tre dyre soveposer. Den dyreste – som også er den tungeste på tre kilo – har kostet omkring 10.000 kroner.

– Alene Everest koster mere end 600.000 kroner, så hele eventyret har været langt dyrere. Det har krævet hårdt arbejde, fortæller Emma.

Det hårde arbejde er dog ikke kun økonomisk.

Emma har også brugt tusindvis af timer på at forberede sig mentalt og fysisk på turen op ad verdens højeste bjerg.

– I år har jeg i gennemsnit trænet omkring to-tre timer om dagen. Lige nu må jeg gerne tage lidt ekstra på, men det har været lidt en udfordring, fordi jeg træner så meget. Men jeg har en personlig træner tilknyttet, som er god til at hjælpe mig, fortæller Emma.

Hun føler sig lige nu i sit livs form – og det er vigtigt, når målet er at tilbagelægge 8.848 meter.

Selve topforsøget begynder dog ikke, når Emma og hendes klatremakker Jakob Urth – samt deres to sherpaer – når foden af Mount Everest i næste uge.

I stedet venter der her flere uger med akklimatisering, hvor de gradvis bevæger sig op og ned ad bjerget. På den måde får de vænnet deres kroppe til den tynde – og potentielt livsfarlige – luft.

Her skal de blandt andet bevæge sig gennem det berygtede Khumbu-isfald.

Det er et gletsjerområde, der er i konstant bevægelse, og som af mange bjergbestigere betragtes som ét de mest farlige steder på ruten mod toppen.

Den del har Emma også forberedt sig intenst på.

Hun har tidligere klatret i lignende situationer og ved derfor, hvordan hun skal navigere, og hvad hun skal holde øje med:

– Jeg er ikke bange for at bevæge mig i bjergene eller isfaldet for den sags skyld. Var jeg det, var jeg styret af frygt, og det er en farlig kombination. Jeg har en enorm respekt for både klatring og for bjergene. Jeg går ind i det her med kæmpe erfaring og kæmpe styrke, siger Emma.

Når isfaldet er forceret, og akklimatiseringen er overstået, kan selve topforsøget begynde.

Præcis hvilken dag det bliver, ved Emma dog ikke. Her må hun og hendes team blot vente på, at et vindue med godt vejr åbner, så de kan begive sig fra sidste camp og mod selve toppen.

Normalt plejer vejret at være gunstigt – med rolige vindforhold og klart vejr – midt i maj.

– Så det er også der, vi håber på at begynde topforsøget, siger Emma, der godt ved, at selve topforsøget kan blive ekstra udfordrende.

– Hvis vejrvinduet er lille, vil alle jo forsøge at gå mod toppen der. Og så kan vi risikere, at der er mange på bjerget, og at der opstår flaskehals og køer, forklarer Emma.

På grund af den tynde luft på Mount Everest ved Emma også, at hun får brug for ilt undervejs. Hun håber dog på at kunne udskyde det længst muligt.

– Jeg tager det tidligst i brug fra camp tre og gerne senere, hvis det er muligt. Men det er igen noget, hvor vejret spiller ind. Hvis det er dårligt vejr, er det ekstra hårdt at være på bjerget, og så kan det tænkes, at jeg bliver nødt til at bruge det fra camp tre, siger Emma.

Hun ved også, at appetitten forsvinder, jo højere hun bevæger sig op ad bjerget. Men hun ved også, at næring er ultravigtigt for at nå målet.

– Derfor har vi medbragt 32 kilo ekstra snacks, som vi kan supplere med. Det er pølser, ost, marcipan og leverpostej på dåse. Hurtige kalorier, der er lette at få ned, og som giver energi, siger Emma.

I en alder af blot 26 år bliver Emma den yngste danske kvinde nogensinde til at nå toppen af verdens højeste bjerg.

Det er dog ikke den titel, der har lokket hende mod toppen. I stedet er hun drevet af den ro og energi, hun oplever, når hun opholder sig på nogle af verdens højeste bjerge:

– Det er her, hvor jeg virkelig kan få lov til at presse mig selv og mærke kroppen. Jeg synes, det er vildt, hvad vi mennesker er i stand til at træne os op til, siger Emma og tilføjer:

– Det er svært at forklare og forstå, men jeg elsker den følelse, når kroppen er presset til sit yderste, og jeg ved, at jeg skal tage det næste skridt også. Jeg får en lykke og en passion af at mærke kroppen blive presset på den måde, fortæller Emma.

Selv om der er tusindvis af kilometer mellem Højbjerg og Mount Everest, får Emmas familie – og alle andre – mulighed for at følge hende hele vejen op til toppen.

Emma vil løbende opdatere fra ekspeditionen på de sociale medier.

Derudover er hun udstyret med en GPS-tracker, så venner, familie og nysgerrige kan følge hende som en “lille prik” hele vejen til toppen.

– Det er ret vildt, for sådan et topforsøg tager jo rigtig mange timer, så det kan sagtens være, at prikken står stille, og det betyder jo ikke, at vi er gået i stå, eller at noget er galt, forklarer Emma.

Hun og familien har derfor talt meget om hendes eventyr – og hvordan de skal forholde sig, når de nervepirrende timer mod toppen skydes i gang:

– Vi har snakket meget om min tur, og hvad vores plan er, så de kan være rolige. De ved, at jeg ikke tager afsted for at risikere noget. Alt er planlagt ned til mindste detalje. Som jeg siger: Det er valgfrit at nå toppen, men obligatorisk at komme ned igen, siger Emma, der straks tilføjer, at hun har fået en enorm støtte fra familien:

– De har selvfølgelig skullet vænne sig til det, for bjergbestigning ligger ikke i vores familie. Det er en interesse, jeg selv har fået. Men de har virkelig støttet mig fuldt ud, fortæller Emma.

Efter planen vender hun hjem til Højbjerg og familien 3. juni.

– Og det er selvfølgelig med et fuldført Everest-eventyr i bagagen, siger hun.