Netflix-filmen "Volcano": Her er den SANDE og GRUSOMME historie om Stephanie

9. december 2019 er en dag, som de færreste newzealændere glemmer. Her indtraf én af landets værste naturkatastrofer i nyere tid:
Vulkanen på White Island gik pludselig - og uden varsel - i udbrud, mens mange turister og guider befandt sig på den øde ø.
Lige nu fortælles den dramtiske historie i Netflix-dokumentaren "The Volcano - Rescue from Whakaari".
Her står flere af ofrene frem og fortæller om de hårrejsende sekunder, minutter og timer, hvor deres liv for altid blev ændret.
Der er dog én person, der ikke medvirker i dokumentaren - dét til trods for, at hun tidligere har fortalt åbent om katastrofen: Australske Stephanie Browitt.
Stephanie var den skæbnesvangre dag på en dagstur med sin familie, da den ufattelige naturkatastrofe indtraf.
Øens vulkan gik i udbrud, mens Stephanie, hendes far og hendes søster vandrede rundt på øen.

Både Stephanies far og søster blev dræbt i vulkanudbruddet, mens Stephanie kun lige akkurat overlevede – med livstruende og livsændrende kvæstelser.
Faktisk var hun én af dem, der fik de værste skader under katastrofen.
Hun blev svært forbrændt på hele 70 procent af kroppen, og i ugevis vidste lægerne ikke, om hun ville klare den.
I flere måneder efter ulykken gennemgik hun desuden utallige operationer, ligesom hendes fingre var så medtaget, at de måtte amputeres.
– Sjovt nok var jeg ikke ked af det, da jeg fik at vide, at mine fingre skulle fjernes. Jeg tror bare, jeg var taknemmelig for, at jeg stadig havde mine hænder, for det udbruddet skete, kan jeg huske, at jeg så mine hænder og indså, hvor ilde tilredt de var. Mine negle var faldet af, huden hang i laser og var faldet af, og mine hænder var sorte og røde, har den i dag 26-årige australier tidligere fortalt på Instagram.

Først for nylig var 26-årige Stephanie klar til at vise, hvordan hendes ansigt og ryg så ud lige efter ulykken.
Indtil da havde hun ikke haft lyst til at vise de hårrejsende billeder. Og hun advarede da også om, at billederne er særdeles grafiske.
Du kan se de grafiske billeder i hendes instagram-galleri herunder.
Billederne – som den unge kvinde delte på instagram – viser, hvordan især hendes ansigt og ryg blev voldsomt forbrændt af vulkanudbruddet.
Hendes ansigt har da også indtil for nylig været dækket af en maske for at beskytte den bedst mulig.

I juni viste Stephanie for første gang sit ”nye” ansigt frem. Det skete i et interview med den australske tv-kanal ”60 Minutes”:
- Det har været en lang rejse. Det har føltes som en evighed og som om, at denne dag aldrig ville komme, fortalte Stephanie i interviewet med “60 minutes”, hvor hun for første gang smed masken foran omverdenen.
– Det er følelsesladet og skræmmende og spændende, fortalte Stephanie om det længe ventede øjeblik, som du kan se i videoen herunder.
– Jeg fik at vide, at det var nogle af de værste forbrændinger på hænder, som de nogensinde havde set. Så jeg var utrolig taknemmelig for, at det kun var de to første led på mine fingre, der skulle amputeres.
De to følgende måneder efter vulkanudbruddet gennemgik Stephanie talrige hudtransplantationer over hele kroppen.

– En af de sidste steder, hvor min krop fik transplanteret hud, var mine ben. Der var simpelthen ikke nogen steder, de kunne tage hud fra, så de måtte vente, til min donorhud var helet, så de kunne tage mere derfra, forklarer Stephanie.
Den skæbnesvangre dag var Stephanie på krydstogt med sin familie for at fejre hendes lillesøster Krystals 21-års fødselsdag. Stephanie og hendes far og søster besluttede at tage på en dagstur til White Island sammen med en række andre turister.
Hendes mor Marie valgte at blive tilbage på krydstogtskibet.
Da de var på vej tilbage – og efter Stephanie havde taget en række billeder af øen – gik vulkanen uden varsel i udbrud. De forsøgte at flygte, men blev kort efter ramt af en enorm sky af aske og sten.
– Jeg blev slået omkuld. Jeg rullede rundt i flere minutter. Det føltes som for evigt, indtil det stoppede, og så var det bare brændende varmt.
– Jeg kan huske, at jeg forsøgte at rejse mig op, men jeg brugte så meget energi på at stå op, at jeg kan huske at jeg tænkte “Jeg kan ikke forstå, at det er så hårdt”. Mine ben føltes som gelé.

Det tog en time, før hjælpen nåede frem til øen. Stephanie kan huske, hvordan hun følte, at den bagende sol brændte hendes voldsomt forbrændte krop endnu mere.
Stephanie kunne også høre hendes far Paul råbe efter hende og søsteren.
Stephanie og faderen til begge fløjet til hospitalet med livstruende kvæstelser. Hendes far døde efter fire ugers kamp på hospitalet.
Hendes søster Krystal døde på øen. Liget af hende blev fundet 13. december, fire dage efter udbruddet.
Du kan følge Stephanies hverdag og rejse tilbage til livet her.