Viralt31. august 2023

Mor afslører: – Jeg har allerede pyntet op til jul

En australsk mor er allerede i julehumør – og det udnytter hun. Således har hun allerede pyntet juletræet og sat nisser alle vegne
Evette elsker julen så meget, at hun allerede begynder at pynte op i juni. 
Evette elsker julen så meget, at hun allerede begynder at pynte op i juni.
 Foto: Privat

Dét søreme, dét sandt … ja, det er så først 31. august, og dermed er der altså stadig en hel del måneder til jul.

Det afholder dog ingenlunde australske Evette fra at tage julen på forskud.

Hun har således allerede fundet ”den stueure kas’” med julepynt frem, som Gertrud Sand ville sige det i ”The Julekalender”.

Det betyder, at hendes hjem allerede er prydet med guirlander, nisser – og op til flere juletræer.

– At pynte op gør mig glad, fortæller australske Evette i et interview med Kidspot.

– Det er en meget fredfyldt proces, og når jeg skaber noget, er det meget givende, siger hun videre.

Også Evettes børn nærer en særlig kærlighed for julen.

– Min søn har også allerede sat et juletræ op på sit værelse. Han elsker at pynte op sammen med mig, siger Evette.

Selv om man måske skulle tro, at Evette nu er færdig med at pynte, er det langt fra tilfældet. Hun vil faktisk fortsætte med at hænge julehjerter og nisser op helt frem til slutningen af november. Først der er hendes jule-mesterværk færdig. Og da det hele er hjemmelavet, ved Evette, at det tager tid:

– Fordi der er så meget at lave, og det hele skal være perfekt, begynder jeg i juni, så jeg har tid til at ændre noget, hvis jeg ønsker det. Jeg kan bedst lide at bruge december på at bage småkager med børnene og have familie og venner på besøg, der kan nyde pynten. Det betyder så også, at når juleaftensdag kommer, er der ingen stress, og jeg er ikke træt, siger Evette.

Så måske er Evettes juleri ikke helt dum`

Tidligere har en ekspert da også fastslået, at der god grund til at invitere julen tidligt indenfor – det kan nemlig gøre dig ekstra glad.

Sponsoreret indhold