Viralt25. januar 2023

- Min mor vil ikke passe mit barn, uden at jeg betaler hende

En nybagt mor er i chok, fordi hendes egen mor ikke vil passe babyen, hvis ikke hun får penge for det
En nybagt mor er i chok, fordi hendes egen mor ikke vil passe babyen, hvis ikke hun får $20 i timen for det. 
En nybagt mor er i chok, fordi hendes egen mor ikke vil passe babyen, hvis ikke hun får $20 i timen for det.
 Modelfoto: Colourbox

De fleste bedsteforældre er vilde – som i ellevilde – med at passe deres børnebørn. De aflyser gerne alle andre aftaler og iler til, hvis der er brug for hjælp.

Men ikke denne bedstemor fra USA.

Hun nægter nemlig at passe sit barnebarn – hvert fald hvis hun ikke får de $20 i timen, som hun forlanger. Og dén udmelding har altså efterladt hendes datter i både chok og vildrede.

På det sociale medie Reddit fortæller datteren, at hun havde håbet, at hendes egen mor ville hjælpe til med at passe den nyfødte baby.

- Jeg spurgte min mor om hjælp til at passe min nyfødte, så jeg kunne komme tilbage til arbejde, når min barsel er slut. Lige til info er min mor 64, hun har gået hjemme siden 1992 og har ikke været på arbejdsmarkedet siden. Hun nægtede og sagde, at hun var for gammel, og at hun allerede havde opfostret sine børn, fortæller kvinden på Reddit.

Kvinden tilføjer, at hun havde forsøgt at forklare sin mor, at hun virkelig havde brug for at komme tilbage på arbejde, da hendes familie på ingen måde kan klare sig med bare én indkomst.

Moderen står dog fast på, at hun kun vil passe barnet på én betingelse:

- Da jeg havde forklaret alt til min mor, sagde hun så, at hun ville forlange $20 i timen, hvis hun passede babyen og endda forlange yderligere, hvis vi kommer for sent og henter, fortæller kvinden.

Desuden ville moderen kun passe babyen i sit eget hjem, hvilket betyder, at datteren også skulle sørge for ekstra babyudstyr mm.

Og nu er datteren (selvsagt) i vildrede: Hun aner ikke, hvad hun skal stille op med sin mors krav.

- Er det mig, der er et røvhul for at ville have, at min mor – der er hjemme hele dagen (og hun vitterlig laver ikke andet end at se tv og lave mad) – passer vores nyfødte baby gratis, så jeg og min partner kan få styr på økonomien?

Nu kan vi meget passende spørge dig: Hvad mener du?

Giv din mening til kende herunder.

Sponsoreret indhold