Viralt10. juni 2022

– Min datter snød til eksamen, så jeg gav hendes hund væk

En kvinde spørger, om hun er et røvhul, fordi hun gav datterens hund væk, efter datteren snød til eksamen
En mor vil vide, om hun er et røvhul, efter hun gav datterens hund væk.
En mor vil vide, om hun er et røvhul, efter hun gav datterens hund væk.
 Arkivfoto: MEGA

En mor tog en drastisk beslutning, da hun fandt ud af, at hendes datter havde snydt til eksamen.

Moren valgte således at give datterens elskede hund væk.

Nu vil moren gerne vide, om hun er et røvhul ved at give hunden væk, og spørger derfor folk til råds på det sociale medie Reddit.

Her fortæller moren indledningsvis, at datteren længe havde sløset med sit skolearbejde.

– Hun laver aldrig lektier, hun hører aldrig efter i klassen, og hun læser til eksamen samme morgen, som hun skal op. Mirakuløst har hun fået ok karakterer i alle fag på nær historie, fortæller moren på Reddit.

Herefter forklarer hun, at datteren stod over for en eksamen, som moderen forventede, at hun ville bestå. Datteren fastholdt, at det skam også var tilfældet og viste sin mor beviset for, at eksamen rigtig nok var bestået.

– I dag da jeg gjorde rent på hendes værelse, fandt jeg en kasse med gamle papirer og eksaminer fra det forgangne år. Efter at have kigget igennem et par stykker fandt jeg et, jeg havde set før, fortæller moren.

Hun havde fundet datterens venindes eksamensopgave, og den var stort set identisk med datterens. Moren var altså ikke i tvivl om, at datteren havde snydt til sin eksamen. Og hun var heller ikke i tvivl om, at snyderiet skulle have konsekvenser.

– Jeg tog hendes hund og giv ind til naboen og gav dem hunden. Hun har grædt lige siden, og hendes far kalder mig et røvhul, men jeg føler, at hun må mærke, at alle handlinger har konsekvenser. Er det mig, der er røvhullet?, spørger moren på Reddit.

Giv dit svar herunder.

Sponsoreret indhold