Viralt31. oktober 2022

Lønsedler deles på Reddit: Det tjener sygeplejersken, fabriksarbejderen og lokomotivføreren

På det sociale medie deler anonyme brugere deres lønsedler – så nu kan du finde ud af, hvad en sygeplejerske, poder og ufaglært fabriksmedarbejder tjener
Der er gået mode i at dele sin lønseddel på det sociale medie Twitter. nbsp;
Der er gået mode i at dele sin lønseddel på det sociale medie Twitter.
 Foto: Colourbox

Normalt anser man, hvad der står på ens lønseddel som værende privat – og du ville nok ikke lige driste dig til at spørge, hvad din nærmeste kollega hiver ind på kontoen.

Mens hvis du er nysgerrig på, hvad lønniveauet er inden for andre professioner, så har du nu mulighed for det på det sociale medie Reddit.

De seneste par dage er det nemlig blevet ualmindeligt populært at dele ens lønseddel på det sociale medie.

Det er alle lige fra direktøren i en startup IT-virksomhed til en person på kontanthjælp, der på Reddit viser verden, hvad de tjener – og herunder kan du se et udvalg.

Da lønsedler udformes meget forskelligt, og der i forskellige brancher er mange slags tillæg, har vi valgt at kigge på, hvad de enkelte medarbejdere får udbetalt – og det skal så læses i lyset af, at folks fradrag og andre diverse ting er vidt forskellige.

En ufaglært fabriksarbejder, der arbejder om natten, har delt sin lønseddel, og med diverse tillæg og bonusser er det alligevel et pænt beløb, der bliver skrabet sammen. Den ufaglærte fabriksarbejder får udbetalt 35.868,08 kr.

Har du undret dig over, hvad en lokomotivfører hos DSB får i løn? Så er der én, der har delt sin lønseddel på Reddit.

Af lønsedlen fremgår det, at lokomotivføreren får 20.945,21 kr. ind på kontoen.

Sygeplejerskers løn er et af de helt store temaer under valgkampen, og af en lønseddel delt på Reddit fremgår det, at en sygeplejerske med seks års anciennitet får 20.842,39 kr. udbetalt.

Under coronapandemien er du med garanti stødt på en poder, og hvad får en person så for at stikke vatpinde i svælget på folk?

En tidligere poder har delt sin lønseddel og afslører, at vedkommende sidste år fik udbetalt 27.569,33 kr.

Er du interesseret i at se flere lønsedler, kan du se dem på Reddit.

Sponsoreret indhold