Viralt10. marts 2023

Lod sin baby vape: Nu taler 16-årig mor ud

Den 16-årige mor, der lod sin 11 måneder gamle dreng vape, kalder stuntet for "en fjollet joke"
Dette klip af en lille dreng, der vaper, vakte i sidste uge harme på de sociale medier. nbsp;
Dette klip af en lille dreng, der vaper, vakte i sidste uge harme på de sociale medier.
 Foto: Facebook / Bartrea Shawtyy Bradshaw

Det vakte furore på de sociale medier, da en video af en 11 måneder gammel dreng, der vaper, bredte sig som en steppebrand på internettet.

Det affødte massevis af kommentarer om, at barnet burde blive tvangsfjernet, og politiet i den australske delstat New South Wales aflagde også et såkaldt velfærdsbesøg, efter de var blevet bekendte med videoen.

Og nu tager drengens mor bladet fra munden i australske The Daily Telegraph.

Over for mediet kalder den 16-årige mor stuntet for "en fjollet joke":

– Jeg ville ønske, jeg ikke havde gjort det, men det var ikke min mening at gøre ham ondt. Jeg ville aldrig gøre ham ondt, slår hun fast over for den australske avis.

En talsperson for politiet i New South Wales udtaler desuden, at de ikke vil gøre yderligere i sagen:

– Politiet har nu talt med barnets familie og efter råd fra fagpersonale og andre myndigheder, vil politiet ikke gøre yderligere.

Sponsoreret indhold