Viralt26. december 2022

Linda blev forladt juleaften – og han skred med kalkunen!

Linda blev ikke bare forladt juleaften – hendes kæreste valgte endda at tage julekalkunen under armen, da han skred
Lindas jul blev ikke helt som forventet, for kæresten skred med kalkunen. nbsp;
Lindas jul blev ikke helt som forventet, for kæresten skred med kalkunen.
 Foto: Privat

Julen er for mange fyldt med lige dele kærlighed og kalkun.

For Linda blev den lige præcis ingen af delene. Hun blev nemlig forladt af kæresten, der oven i hatten valgte at tage julekalkunen under armen, da han skred.

Det fortæller den britiske kvinde til det britiske medie Mirror.

Linda fortæller, at der allerede var problemer, da hun slog øjnene op juleaftensdag. Hun havde nemlig sovet i gæsteværelset, for parret havde været op og skændes aftenen forinden på en nærliggende bar.

Årsagen til skænderiet var ifølge Linda banalt. Hun var utilfreds over, at kæresten ikke have give hende et julekort. Derfor var de kommet op at toppes på baren, og derfor havde hun valgt at lægge sig i gæsteværelset, da de kom hjem.

Men dramaet mellem dem var tilsyneladende ikke ovre, da Linda slog øjnene op dagen efter. For her opdagede hun hurtigt, at hendes partner var skredet – og han havde taget en hel del ting med sig – deriblandt kalkunen og drikkevarerne, de skulle have nydt til jul.

Heldigvis har Linda de bedste venner og familiemedlemmer, der sørgede for, at hun med egne ord havde “den bedste dag nogensinde”.

Og selv om kæresten skred efter "et banalt" skænderi, er Linda ikke i tvivl: Deres forhold er nu endegyldigt slut.

Sponsoreret indhold