Lejebolig går viralt: Er det toilettet?

Har man boet i en bylejlighed, så er det ikke underligt, hvis badet står i køkkenet eller i soveværelset, men de fleste foretrækker vist, at lige præcis toilettet er placeret lidt mere privat.
Men i den australske by Adelaide kan du for knap 2.000 kroner om ugen få et køkken med det hele. Det helt særlige i lejligheden er nemlig det store glasparti ved siden af køkkenbordet, der “gemmer” på et badeværelse inklusiv toilet.
Det skriver Real Estate.
Den australske lejlighed lejes ud til personer, der er i bolignød.
- Bare tag dit tøj med og flyt ind i denne pragtfulde ejendom i hjertet af det prestigefyldte North Adelaide, skriver udlejningsfirmaet i annoncen.
I alt er lejligheden 25 kvadratmeter. Og selvom det virker til at køkkenet altså “har det hele”, så er madlavningen ikke helt nem. Der er nemlig ikke nogen ovn eller komfur, køleskabet er på størrelse med en opvasker, og der er ovenikøbet ikke noget sted at vaske tøj.
- Det blev konverteret fra en Airbnb for at hjælpe folk, der kæmper for at komme ind på Adelaides lejemarked, forklarer ejendomsmægler Rachel Lawrie til ABC.
Hun forklarer også, at lejligheden lever fuldt ud op til de retningslinjer, der er for udlejning.
Lejligheden har fået mange reaktioner, og det synes Rachel Lawrie er uretfærdigt.
- At nogen slår ud efter os er virkelig frustrerende, siger hun.
- Alle, der ansøger om det, skal se det personligt, og de er klar over, at der ikke er nogen madlavningsfaciliteter.
- Glasset er materet og tempereret. Alt er efter protokollen, siger Rachel Lawrie og understreger, at lejligheden udlejes med henblik på korttidsudlejning.