Viralt26. marts 2023

Lærer i shitstorm: Klistrede elevs læber sammen med tape

Læreren tog ekstreme metoder i brug, da drengen ikke ville stoppe med at forstyrre klassen. Nu har det kostet hende jobbet
11-årige Brady forstyrrede i timen, hvilket fik læreren til tape hans mund sammen.
11-årige Brady forstyrrede i timen, hvilket fik læreren til tape hans mund sammen.
 Foto: Facebook

En amerikansk lærer har sagt sit job op efter at være landet i en shitstorm.

Shitstormen er opstået, fordi hun tog ekstreme metoder i brug, da hun ikke kunne få en af sine elever til at stoppe med at forstyrre resten af klassen.

Det skriver New York Post.

Ifølge det amerikanske medie fandt episoden sted tilbage i midten af februar på Smithfields Middle School i North Carolina.

Her klistrede den pågældende lærer sin 11-årige elev Bradys læber sammen med tape, fordi han blev ved med at snakke i timen.

Drengen tog et billede af sig selv med tapen i hele hovedet. Billedet sendte han til sin mor, og herefter brød helvede løs.

Moderen ved navn Catherine Webster blev nemlig rasende og delte billedet på Facebook, hvor læreren hurtigt blev lagt for had.

- Bare fordi Brady ikke kom fysisk skade, gør det ikke situationen mindre alvorlig, siger Catherine Webster og fortæller, at hendes søn følte sig "ydmyget" foran sine klassekammerater.

Moderen kontaktede også skolens inspektør, LaSunda Faison, som herefter indledte en undersøgelse af episoden.

Undersøgelsen afslørede, at episoden ikke var første gang, at læreren havde tapet 11-årige Bradys mund sammen med tape, når han forstyrrede klassen.

Hun havde angiveligt gjort det flere gange i månedsvis, ligesom hun havde gjort det samme mod andre elever også.

Det er også kommet frem, at læreren angiveligt ikke kun tapede sine elevers læber sammen, når hun ikke kunne få dem til at tie stille.

Hun tapede angiveligt også deres hænder sammen i visse tilfælde.

Læreren, hvis navn ikke er blevet offentliggjort, blev hyret 18. august sidste år og har dermed kun været ansat på skolen i et lille halvt år.

Hun er som følge af episoden nu blevet enige med skolen om at opsige sin stilling.

Sponsoreret indhold