Viralt23. februar 2023

Kvindes filler i læberne gik helt galt: Pludselig var de ved at eksplodere

18-årige Emma Cornett havde selvsagt ikke regnet med et så voldsomt resultat, da hun besluttede sig for at få filler i læberne
Den smertefulde oplevelse resulterede i en allergisk reaktion og slutteligt et sæt læber uden fylde.
Den smertefulde oplevelse resulterede i en allergisk reaktion og slutteligt et sæt læber uden fylde.
 Foto: TikTok / @emmaxc__

Egentlig havde den unge TikTok-bruger blot ønsket sig at få en smule mere i fylde i sine læber, da hun bookede tid hos den lokale skønhedssalon.

Der gik dog ikke mere end et par timer efter injektionerne, før den 18-årige kvindes læber begyndte at vokse til en ret så unaturlig størrelse, og det stod hurtigt klart, at hun havde fået en allergisk reaktion.

Faktisk var læberne hævet så voldsomt, at hendes kæreste gik i panik og mente, at hun måtte en tur på hospitalet, lyder det blandt andet i teksten på et af de billeder, som Emma deler på sin TikTok-profil.

Noget tyder dog på, at Emma ikke tog på sygehuset. I hvert fald buldrede den allergiske reaktion videre og medførte, at hun pludselig ikke kunne tale og ydermere fik vanskeligt ved at se ud af særligt det ene øje.

Heldigvis gik der ikke mere end et par dage, før hævelserne i Emma Cornetts ansigt begyndte at falde. Men det var altså ikke, fordi hun så endelig fik det forventede læberesultat at se.

Mens hun på dagen for fillerinjektionerne følte, at hendes læber var ved at eksplodere, kunne hun ikke en gang se forskel, fortæller Emma, der således blot fik sit normale udseende tilbage – dog uden den ekstra fylde i læberne, hun ellers ønskede sig.

Se billederne: Emma Cornetts allergiske reaktion efter filler

Sponsoreret indhold