Kvinde var tæt på at miste foden: Blev angrebet af delfin

Mange drømmer om at svømme med delfiner.
Og den drøm gik i opfyldelse for britiske Clarie Bye, da hun i januar var taget på vandretur med en gruppe turister og en turguide i Bolivia.
Men der gik ikke længe, før drømmen forvandlede sig et til sandt mareridt.
Gruppen stoppede ved en flod, hvor de skulle svømme med lyserøde floddelfiner.
Men da et barn forsøgte at tage fat i en af delfinerne, blev dyrene pludseligt aggressive og gik til angreb på 28-årige Claire Bye.
Det skriver The Sun.
- Jeg kan huske, at jeg så delfinen ud af øjenkrogen, og så kastede den sig pludselig mod mig. Det var ikke den samme slags nuttede delfiner, som vi er vant til at se. Den havde et kæmpe næb med skarpe tænder, fortæller hun til mediet.
Delfinen havde bidt sig fast i hendes fod, og der gik 20 lange sekunder, før dyret slap hende fra sit greb.
- Jeg skreg, og jeg skreg. Men den ville bare ikke give slip. Jeg har aldrig følt sådan en smerte. Jeg var sikker på, at jeg ville miste min fod. Min hud flappede rundt, og jeg kunne se min knogle.
Hun blev efterfølgende hastet til hospitalet, hvor hun fik 32 sting i foden. Men efter fire dage blev den britiske kvindes tilstand forværret, da hun blev ramt af en livstruende infektion.
Hun blev derfor kørt til Bolivias hovedstad for akutbehandling.
Da Clarie Bye endelig kom sig over infektionen, måtte hun vente yderligere to uger, før hun kunne flyve hjem til Storbritannien.
- Det der skulle have været en smuk oplevelse ændrede mit liv for altid. Det er utrolig sjældent, at delfiner angriber mennesker, og jeg troede aldrig, at det ville ske for mig, fortæller Clarie Bye.