Viralt27. september 2022

Kvinde lagt for had efter kæmpe brøler: Poserer med liget af død hund

En amerikansk kvinde er endt i en massiv shitstorm, fordi hun dræbte og pelsede hund, som, hun angiveligt troede, var en ulv
Her smiler den amerikanske kvinde stort sammen med liget af den dræbte hund.
Her smiler den amerikanske kvinde stort sammen med liget af den dræbte hund.
 Foto: Screenshot

En amerikansk kvinde er landet i noget af et stormvejr efter en gedigen brøler.

Kvinden ved navn Amber Rose var for nylig på jagt, hvor hun skød en ulv, som hun efterfølgende pelsede, hvorefter hun blev fotograferet smilende sammen med liget.

Billederne delte hun efterfølgende stolt på Facebook, hvor hun dog bestemt ikke modtog den forventede ros, men i stedet blev udskammet på det groveste.

Her fik hun nemlig på yderst kontant vis forklaret, at det faktisk ikke var en ulv, hun havde dræbt, men tværtimod en hund af racen husky.

- Det var en super følelse at kunne skrive til min mand og fortælle ham, at jeg lige havde pløkket en ulveunge, skrev Amber Rose til opslaget, som altså sendte hende i en massiv shitstorm.

Hvis man er glad for hunde, så er det da bestemt heller ikke rart at se på de billeder, som hun har delt af den døde hund.

Se hendes opslag herunder (vi advarer om billeder, der kan virke stødende):

Sådan så Amber Roses oprindelige opslag ud, inden hun slettede det som følge af shitstormen.
Sådan så Amber Roses oprindelige opslag ud, inden hun slettede det som følge af shitstormen.

Amber Rose er ikke kun blevet lagt for had i stor stil på sociale medier. Flere har også klaget til myndighederne og krævet, at hun bliver straffet.

Det skriver TMZ.

Det amerikanske medie har været i kontakt med både den lokale politistation i Montana samt myndigheden Animal Control and Fish and Game, og de fortæller begge, at der nu er indledt en efterforskning af sagen.

Det er uvist, hvilke konsekvenser brøleren kan få for Amber Rose, ligesom det er uvist, om det overhovedet vil få konsekvenser.

Hun står nemlig selv fast på, at hun ikke har lavet en fejl.

Ifølge hende var hunden vild og aggressiv, og den var angiveligt på vej til at gå til angreb på hende, og derfor mener hun, at hun havde ret til at forsvare sig, uanset om det var en ulv eller ej.

Sponsoreret indhold