Viralt4. august 2023

Kvinde død efter at have drukket for meget vand

Ashley Summers drak så meget vand i løbet af kort tid, at hun til sidst døde af vandforgiftning
Ashley Summers døde efter at have drukket for meget vand. Hun blev 35 år gammel.
Ashley Summers døde efter at have drukket for meget vand. Hun blev 35 år gammel.
 Foto: Facebook

Et sjældent dødsfald fandt sted i starten af juli i USA.

Her døde den 35-årige mor til to Ashley Summers i den amerikanske delstat Indiana.

Dødsfaldet skyldtes, at moderen drak for meget vand under en ferie.

Det skriver New York Post.

I løbet af dagen følte Ashley Summers sig meget dehydreret og drak derfor store mængder vand på kort tid.

Ifølge Ashley Summers bror, Devon Miller, drak hun fire flasker vand på 20 minutter, hvilket i alt svarer til næsten to liter vand.

Senere fik hun en følelse af, at hun ikke kunne drikke nok vand og samtidig klagede over hovedpine.

– Min søster, Holly, ringede og sagde, at hun (Ashley Summers, red.) var et vrag. Hun fortalte, at Ashley var blevet indlagt. Hendes hjerne var hævet, og lægerne kunne ikke finde ud af, hvad der var årsag til det, og de kunne heller ikke behandle hende, fortalte broderen.

Efter familien kom hjem fra ferien, besvimede Ashley Summers og blev endnu engang indlagt.

Moderen til to kom aldrig til bevidsthed, og læger fortalte familien, at hun døde af vandforgiftning.

– Det var et chok for os alle. Da lægerne først fortalte om vandforgiftning, var vi meget sådan, er det en ting?, spurgte broderen.

Ifølge netdoktor.dk skyldes vandforgiftning, at man drikker for meget vand, men indtager for lidt salt. Symptomerne på vandforgiftning er koncentrationsbesvær, kvalme, hovedpine, sløvhed og balanceproblemer.

Sponsoreret indhold