Viralt14. februar 2023

Kvinde begyndte at tage stoffer: Her er hendes UHYGGELIGE forvandling

Nu har Helen Stobbarts mor delt hjerteskærende før- og efterbilleder, der viser datterens uhyggelige forvandling
Sådan så en ung og glad Helen Stobbart ud inden stofferne tog over.
Sådan så en ung og glad Helen Stobbart ud inden stofferne tog over.
 Foto: Sue Charlesworth

I en alder af bare 51 år gik Helen Stobbart bort.

Efter rigtig mange års kamp med stoffer og et dårligt mentalt helbred sagde hendes krop fra i maj 2022.

Nu har Helens mor Sue Charlesworth så delt to billeder, der viser datterens uhyggelige forvandling – fra før og efter stofferne tog over.

Moren håber, at hun ved at dele de hjerteskærende billeder kan advare andre mod stoffer – og på samme tid få myndighederne til at indse, at de skal handle tidligt for at hjælpe og redde andre, der havner i misbrug.

Moren er overbevist om, at Helen kunne have været i live i dag, hvis hun havde fået den rette hjælp fra start:

– Det var meget klart for mig, at der skulle ske noget for at hjælpe hende med det samme. Alle kunne se, at det var ude af kontrol. Jeg havde den følelse med det samme. Du kunne se bare ved at kigge på hende, at hun ville ende med at dø. Og det gjorde hun, har Sue Charlesworth udtalt til YorkshireLive.

Sue Charlesworths datter, Helen Stobbart, døde i maj 2022 efter et stofmisbrug. De to billeder fra før og efter stofferne tog over håber Sue Charlesworth nu kan hjælpe.
Sue Charlesworths datter, Helen Stobbart, døde i maj 2022 efter et stofmisbrug. De to billeder fra før og efter stofferne tog over håber Sue Charlesworth nu kan hjælpe.
 Foto: Sue Charlesworth

Helens misbrug begyndte tidligt.

Allerede i en alder af ni år smagte hun angiveligt whisky for første gang, og sidenhen opdagede Sue Charlesworth, at datteren købte lagerøl for sine frokostpenge i folkeskolen.

Og efter et turbulent voksenliv blev stofferne datterens sidste udvej.

Derfor blev heroin, crack, kokain og metadon mixet, og det fik sin fatale konsekvens, da stofferne i sidste endte tog livet af Helen Stobbart.

Dommen fra hospitalet var klar: Helen døde af en overdosis og et mix af forskellige stoffer.

Sponsoreret indhold