Viralt17. august 2023

Kvinde anmelder søster: Hun ammede mit barn!

Det skabte dårlig stemning, da en 22-årig kvinde fandt ud af, at hendes søster ammede et barn, der ikke var hendes
To søstre røg i totterne på hinanden, da den ene søster ammede sin nevø.
To søstre røg i totterne på hinanden, da den ene søster ammede sin nevø.
 Foto: Colourbox

En noget opsigtsvækkende strid mellem to søstre på 27 og 22 år gik så vidt, at det endte med en politianmeldelse.

Anmeldelsen skyldtes, at den 27-årige kvinde ammede sin søsters søn.

Det skriver Metro.

Den 22-årige kvinde var i en periode indlagt, hvor hendes 27-årige søster tilbød at passe sønnen.

Da den 22-årige kvinde kom tilbage fra hospitalet, opdagede hun, at søsteren var i gang med at amme sønnen, som normalt får mælk fra flaske.

Idéen om mælk fra flaske syntes den 27-årige søster ikke var god, og hun insisterede derfor på at amme sin nevø. Samtidig smed søsteren al modermælkserstatningen ud.

I stedet forslog søsteren, at hun ville pumpe mælk ud til sin nevø fremover, og det var mælkedråben for den 22-årige mor.

– Jeg var i chok, så jeg reagerede ikke med det samme, men gik jeg ud på badeværelset og ringede til politiet, fortæller hun.

Der var dog ikke meget hjælp at hente fra politiet, som fortalte hende, at søsteren ikke havde gjort noget kriminelt ved at give et barn mad.

Da den 27-årige kvinde fandt ud af, at hendes søster havde anmeldt hende til politiet, blev situationen ikke ligefrem bedre.

– Min søster blev sur på mig og sagde, at det var helt forkert af mig at ringe til politiet, når det eneste, hun gjorde, var at hjælpe.

Herefter forlangte søsteren betaling for at passe sin nevø, til trods for at hun i første omgang ville gøre det gratis.

Søstrene er på nuværende tidspunkt ikke på talefod ej heller på de sociale medier, hvor den 27-årige kvinde har slettet sin lillesøster.

Sponsoreret indhold