Viralt4. september 2023

Kæmpe kaos under Burning Man-festival: Én død – tusinder strandet

Der er kaotiske tilstande under den såkaldte Burning Man-festival i delstaten Nevada. En person er død, mens tusindvis af festivalgæster lige nu er strandet i mudderet
Burning Man festivalen er ramt af voldsom regn
Burning Man festivalen er ramt af voldsom regn – og én person er desuden død.
 Foto: Usa Today/Reuters/Ritzau Scanpix

Den ikoniske Burning Man-festival plejer at være både tør og støvet.

Men i år er det helt anderledes.

I år er festivalen i ørkenen i Nevada forvandlet til et sandt mudderhelvede, efter voldsomme mængder regn har ramt festivalpladsen.

Det betyder, at de 70.000 festivalgæster står i mudder til knæene og må kæmpe sig frem på pladsen. Som følge af regnen har festivalen bedt alle gæster om at spare på både mad og drikkevarer, da køretøjer ikke kan forcere de voldsomme vandmængder.

A Burning Man Festivalen er normalt tør og støvet, men bestemt ikke i år. 
Festivalen er normalt tør og støvet, men bestemt ikke i år.
 Foto: Usa Today/Reuters/Ritzau Scanpix

De tusindvis af gæster skal desuden være tålmodige, da det lige nu ikke er muligt for mange at komme hjem på grund af de kaotiske tilstande.

Foruden regn har en tragedie også ramt festivalen, der ligger i ørkenen ved Black Rock City.

Den 41-årige festivalgæst Aaron Joel Mitchell døde søndag morgen, efter han af endnu ukendte årsager forcerede et hegn og løb ind i et bål. Der nærmere omstændigheder er ikke blevet offentliggjort, og sagen efterforskes stadig, oplyser festivalen på sin hjemmeside.

På trods af bade dødsfaldet og de voldsomme vejrforhold er festivalen ikke lukket før tid. Den slutter dog i dag, 4. september, hvor gæsterne altså skal forvente ekstra rejsetid, fordi vandet har gjort forholdene særdeles vanskelige.

Sponsoreret indhold