Viralt3. februar 2023

Influencer chokerer: Gigantisk brystimplantat sprunget

Den canadiske influencer render nu rundt med ét enormt bryst
Mara Magdalene med sit tilbageværende ene silikonebryst.
Mara Magdalene med sit tilbageværende ene silikonebryst.
 Foto: Instagram

En canadisk influencer er gået noget nær viralt på sociale medier.

Den amerikanske model, der kalder sig selv Mary Magdalene, er kendt for sit vilde og ekstreme udseende.

Hun har tatoveringer over hele kroppen, og så har hun to gigantiske silikonebryster i bh-størrelsen 38J.

Eller det havde hun i hvert fald...

For nu er det ene af de enorme brystimplantater sprunget, og derfor render Mary Magdalene nu rundt med kun ét bryst.

Det skriver TMZ, ligesom influenceren selv har delt en lang række billeder af sit nye look på Instagram.

Her kalder hun sit tilbageværende bryst, der i øvrigt vejer små 5 kilo, for "uniboob".

Mary Magdalene har i skrivende stund 164.000 følgere på det sociale medie.

Hun har tidligere været åben omkring at have gennemgået en lang række skønheds- og plastikoperationer for at se ud, som hun gør.

Hun spekulerer dog nu i, om det ødelagte bryst er tegn på, at hun skal ændre sit look tilbage igen.

Det er uvist, hvad der er gået forud for det ødelagte bryst, og hvorfor implantatet er gået i stykker.

I kommentarfeltet er det strømmet ind med spørgsmål til netop dette, men indtil videre har Mary Magdalene ikke svaret.

Sponsoreret indhold