Viralt14. juli 2023

Hundehvalp var fint klædt på og klar – men hans nye ejere kom aldrig

En lille hundehvalp var nyvasket og fint klædt på, men de nye ejere dukkede aldrig op for at hente ham
Den lille hundehvalp var mere end klar til at blive adopteret – men hans nye ejere dukkede aldrig op. 
Den lille hundehvalp var mere end klar til at blive adopteret – men hans nye ejere dukkede aldrig op.
 Foto: Privat

Lille Vicente havde været i bad, han havde fået sin ”smoking” på – og han var mere end klar til at flytte hjem til sin nye familie.

Men desværre dukkede den lille hundehvalps ejere aldrig op.

Den hjerteskærende historie udspillede sig hos Fundacion Rescatame, der er et dyreværn beliggende i La Calera, Colombia.

Efterfølgende valgte personalet at dele historien om lille Vicente på deres Facebook-side. Både i håb om at finde en ny familie til ham, der ikke havde i sinde at efterlade ham. Men også for at gøre kommende hundeejere opmærksomme på, at det ikke bare er en hurtig beslutning eller flygtig idé at sige ja til at adoptere en hund.

– Hvis du vil adoptere, så husk, at det er et engagement for livet, dyr er bare ikke ting, du kan afsætte, når du ikke længere har lysten til at have en hund.

Den lille hundehvalp var mere end klar til at blive adopteret - men hans nye ejere dukkede aldrig op. 
Den lille hundehvalp var mere end klar til at blive adopteret - men hans nye ejere dukkede aldrig op.
 Foto: Privat

Selv om lille Vicente ikke blev hentet af sin nye familie, endte historien heldigvis godt.

For efter Fundacion Rescatame lagde billederne af den flot-påklædte fyr på de sociale medier, strømmede det ind med henvendelser fra andre, der var mere end interesserede i at adoptere ham.

Få dage senere blev han således adopteret af en anden familie.

Sponsoreret indhold