Viralt9. oktober 2022

Hund går viralt for fed frisure: Ligner Rapunzel på en prik

Hvem vil ikke gerne have smukt hår og evig ungdom? En hund på TikTok ser i hver fald yderst tilfreds ud
Hugos blanke lokker er i den grad misundelsesværdige, mener flere TikTok-brugere.
Hugos blanke lokker er i den grad misundelsesværdige, mener flere TikTok-brugere.
 Foto: TikTok/@hugo.and.hattie

En række video af særligt den brune Cockerspaniel Hugo, men også hundesøsteren Hattie, hitter i den grad på det store internet. Noget tyder nemlig på, at de to umiddelbart har en skønhedsrutine ud over det sædvanlige.

I hvert fald er der ikke tvivl om den pelsede herre, Hugos, popularitet på det sociale medie TikTok, hvor Hugos ejer børster den blanke pels, er kæmpestor. Og nogle mener da også ligefrem, at hunden ligner Rapunzel – eventyrprinsessen med det lange og magiske hår, der skal give evig ungdom.

Flere brugere på TikTok lægger samtidig ikke skjul på, at de er direkte misundelige på Hugos blanke pels og ønsker sig at få skønhedsrutinen afsløret. Nogle joker endda med, at en reklamekontrakt med L’Oréal stensikkert snart er på trapperne.

Hugo og Hatties ejer har dog heldigvis intet imod at afsløre, hvordan hun skaber de misundelsesværdige hundelooks:

– For at holde deres pels skinnende og glat vasker jeg deres hår en gang om ugen med en god shampoo og balsam og reder det hver dag, lyder forklaringen.

Hugos hår er da også så langt, at ejeren sommetider fletter det.

Se videoen med Hugos Rapunzel-hår nedenfor.

Sponsoreret indhold