Viralt19. marts 2023

Her falder hun om på live-tv: Ikke første gang

Vejrværten Alissa Carlson Schwartz gik ud som et lys - har tidligere kæmpet med hjerteproblemer
Der er ikke lang afstand mellem bevidsthed og det modsatte.
Der er ikke lang afstand mellem bevidsthed og det modsatte.
 Skærmdump

LÆS OGSÅ: Skræmmende scener - Liverpool-spilleren Ben Doak kollapser på banen

Det var noget af et chok, som både hendes medværter og seerne lørdag fik, da vejrværten Alissa Carlson Schwartz skulle fortælle om et kommende regnvejr i Los Angeles.

For i stedet for at udlægge de seneste meteorologiske data blev Alissa pludselig "nyheden".

I sekunderne, hvor de to medværter skal lægge over til hende, går vejrværten nemlig bogstaveligt talt ud som et lys.

Hun synker sammen ved sit bord og falder mod gulvet.

Ved et rent held undgår den besvimende vært at ramme hovedet ned i bordkanten.

Ifølge TMZ er det ikke første gang, Alissa har problemer med helbredet, mens hun er på arbejde.

Det skete også i 2014, hvor hun kastede op under en udsendelse. Dengang viste det sig, at hun havde en syg hjerteklap, som hun måtte i behandling for.

Kort efter den nye episode kunne Alissa Carlson Schwartz heldigvis fortælle, at hun har det bedre og er i gode hænder.

Sponsoreret indhold