Viralt22. november 2022

Gabe har ingen arme eller ben men laver FANTASTISKE makeuplooks og danser som en drøm

Manglende lemmer sætter ikke en stopper for TikTok’eren Gabe og hans drømme
Gabe udfordrer normativ påklædning og tager også gerne makeup på, for at vise folk på TikTok, at man skal være, lige som man er. nbsp;
Gabe udfordrer normativ påklædning og tager også gerne makeup på, for at vise folk på TikTok, at man skal være, lige som man er.
 Foto: Instagram/TikTok

“Man kan, hvad man vil” er et ordsprog, der deler vandende. For kan det nu også passe, eller er det bare et lalleglad udtryk, som ikke passer til virkeligheden.

For den amerikanske TikTok’er Gabe Adams kan man vist roligt sige, at ordsproget ikke er helt off.

Uden at sige for meget, kan man hurtigt konkludere, at TikTok’eren med sine 3.8 millioner følgere ikke er blevet givet de bedste kort på hånden, da han blev født. Faktisk kan man strække den til at sige, at han ingen kort har på hånden, for han er nemlig født uden både arme og ben.

Det er dog ikke noget, der stopper den 23-årige fra at leve sit bedste liv, som han samtidig dokumenterer til sine mange følgere på Instagram.

Adopteret

I Brasilien blev Gabe Adams født med den sjældne diagnose Hanhart Syndrome, der gør, at hans lemmer ikke udvikler sig normalt. Derfor valgte hans mor at opgive ham til adoption, fordi hun var bekymret for, om hun kunne tage sig af sin søn.

I løbet af sit liv har Gabe lært at klare de fleste ting selv. 
I løbet af sit liv har Gabe lært at klare de fleste ting selv.
 Foto: TikTok

Heldigvis nåede han ikke at være et forældreløst barn på børnehjemmet længe, før en amerikansk familie med 13 børn, hørte om den lille dreng. De kunne ikke holde ud, at den lille dreng lå der, så de adopterede ham og tog ham med hjem til Utah.

Gabe fortæller selv i en video fra youtubekanalen Truly, at han er glad for, hans familie aldrig har infantiliseret ham, så han har lært at gøre det meste selv. Selv om kampen derhen har kostet både skænderier og tårer.

Det betyder også, at selv om han har nogle svære forudsætninger, så kan Gabe den dag i dag selv gå i bad, rede sin seng, gå op og ned ad trapper og tage sit tøj på om morgenen. Men det er altså ikke det eneste, han selv kan.

Inspirerer

På sin TikTok-kanal viser han for eksempel, hvordan han laver fuldstændig fantastiske makeup-looks. Og måden, han gør det på, kan få enhver til at blive imponeret. Derudover lægger han også en masse forskellige personlige danse op på det sociale medie.

Derudover er Gabe en stor fortaler for LGBTQ-miljøet, da han selv er gift med Adam, som han også gerne viser frem på de sociale medier. Især deres bryllupsvideoer er gået virale, hvor folk kommenterer, hvor inspirerende deres kærlighed er.

Gabe og Adam har skabt deres egen lille familie.
Gabe og Adam har skabt deres egen lille familie.
 Foto: Instagram

Og man må bare sige, at Gabe er en inspiration til os alle. For han viser os, hvad der sker, hvis man ikke giver op.

Sponsoreret indhold