Viralt12. september 2022

Forældre vækker opsigt: Har pottetrænet deres nyfødte baby

Et par har sparet udgifterne til bleer ved at sætte deres blot to uger gamle baby på potten
Ble
Modelfoto.
 Foto: Colourbox

Når man har en nyfødt, skifter man rigtig mange bleer.

Men australske Montana Lower og Tom Linwood har ved hjælp af eliminationskommunikation gjort deres baby blefri.

På sin Instagram har mor Montana afsløret, at de startede pottetræningen, da deres datter Blue var blot to uger gammel. Da datteren var fire måneder gammel, havde de kun haft behov for at skifte lorteble to gange.

Eliminationskommunikation er en praksis, hvor man bruger timing, signaler og intuition til at aflæse et spædbarns behov.

– Det er at lytte til din baby, når de vil på toilettet og tage dem på toilettet i stedet for, de laver i bleen, forklarer moren på sin YouTube-kanal.

– Alle mødre ved, når deres barn sulter, og det gør de tegn til, og de har også tegn til, når de skal på toilettet.

Moren erkender dog, at de stadig bruger ble engang imellem, men deres forbrug er skåret drastisk ned, hvilket i den grad kan mærkes på pengepungen.

Sponsoreret indhold