Viralt22. december 2022

Fingrene i harpiks og internationale hits: Her er de mest virale danske tiktoks

Nogle danske videoer har fået sig noget af en medvind på det kinesiske sociale medie
Nogle danske kanaler gik viralt i 2022.
Nogle danske kanaler gik viralt i 2022.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det er altid lidt et lotteri, når man poster en video på TikTok. Du ved aldrig, om din video går viralt eller ej.

Soundvenue har samlet nogle af de danske videoer, der ramte hovedet på sømmet og blev set af millioner.

Og det er alt fra sport til musik og sort humor.

Svedige mænd

I sportens verden vart det nogle af de lidt mindre hold, der fik stor succes på internettet.

Blandt andet kunne F.C. Midtjylland hive mere end 92 millioner visninger hjem, da de viste deres modstander lidt friske fodboldfinte frem.

Derudover var Skjern Håndbold populære verden over, efter de lagde en video ud, hvor spillerne alle stikker fingrene ned i en bøtte med harpiks.

Musik og mor-humor

Skal man lidt mere i det humoristiske hjørne, skal man et smut forbi brugeren Signehenriksen, der i sommer gik viralt med en video, hvor hun har brugt en viral lyd, mens hun parodierer sit barn.

Derudover var der også nogle danske musikere, der fik luft under vingerne i 2022.

Den danske dj Lilli fik over 3.5 millioner likes, da hun lavede et mash up af de to populære tiktok-sange “Talking to the moon” og “Arcade”.

Derudover blev en dansk kunstner internationalt kendt, da hendes sang blev et tiktok-hit.

Sangerinden Mina Okabe fik intet mindre end 18 millioner visninger på sin video for sangen “Every Second”.

Sponsoreret indhold