Familie reddede Øffe fra den visse død: Nu vil kommunen tvangsfjerne ham
Den 27. december fik Josefine og Ronnie Lamp Vestergaard et nyt familiemedlem. Her reddede parret en lille nyfødt gris fra den visse død. Alle dens søskende var døde, og samme skæbne ville Josefine og Ronnie ikke byde den lille gris.
Derfor tog de ham med hjem og flaskede ham op i kærlige og trygge rammer.
I dag er lille Øffe blevet et elsket og kærligt medlem af familien, men desværre truer mørke skyer.
Faaborg-Midtfyn Kommune vil nemlig tvangsfjerne lille Øffe, og det knuser familien, fortæller Josefine til SE og HØR:
– Jeg frygter, at vi ikke skal have ham mere. Han er en del af os, og vi er en del af ham. Og det er langt fra sikkert, at han vil trives andre steder, fortæller Josefine.
Det er bogstavelig talt 100 meter, der gør, at Faaborg-Midtfyn Kommune vil fjerne Øffe fra hans familie.
Teknisk set er det nemlig ulovligt at have en kælegris i en byzone – og familiens hjem ligger netop i en byzone.
– Men vi bor 100 meter fra landzonen, og vores baghave grænser ud til åbne marker. Så vi kan slet ikke forstå, hvorfor kommunen ikke vil give os dispensation, fortæller Josefine.
Familien har endda spurgt naboer, om de er generet af lille Øffe. Til det er svaret: Tværtimod.
Den lille gris er således elsket af alle i området. Men selvfølgelig især af familien Lamp Vestergaard, der foruden parret består af sønnen Malthe, datteren Klara og familiens hund Zenta:
– Han betyder jo lige så meget for os som vores hund. Ligesom vores hund er han jo en del af vores familie. Vi er rigtig kede af det, for vi er jo bekendt med, at andre kommuner har givet dispensation – for eksempel til folk, der bor i lejligheder, siger Josefine.
– Og her har vi jo mulighed for at give ham et dejligt udeliv, siger Josefine.
Så sent som i slutningen af sidste uge fastslog et enigt udvalg i kommunens tekniske udvalg, at det ikke skulle være lovligt at holde små kælegrise i byzoner. Og det betyder altså, at lille Øffes fremtid er særdeles usikker.
– Vi kan slet ikke forestille os, at han skal bo et andet sted, siger Josefine.
Hun beskriver lille Øffe som en “ægte kælegris”, der elsker at rende rundt i haven og rode med sin tryne. Men det er også det eneste punkt, hvor Øffe minder om sine artsfæller.
– Han er slet ikke den typiske gris. Han er fuldstændig tam og går jo rundt med os hver dag. Han lystrer sit navn, og vi har da også forsøgt at få ham til at sitte, men det har han ikke rigtig lært endnu. Men han opfører sig pænt, og han er livlig og legesyg, siger Josefine.
Hun tilføjer, at hun har forsøgt at forberede børnene på, at lille Øffe måske skal væk. Og sådanne samtaler gør ondt.
– Vi har forberedt børnene lidt på, at det kunne ende med, at Øffe ikke måtte blive her. Men hvad der så skal ske, er lidt svært at tage stilling til. Vi ser ham jo ikke rigtig andre steder end hos os, siger Josefine, der nu håber på én ting:
– Vi håber på et mirakel. Vi vil så gerne beholde lille Øffe.