Viralt16. februar 2023

En hvad for en kage? Nu kan du få en fastelavnsbolle med brunsviger

Den nye fastelavnsbolle er blevet taget særdeles godt imod af kunderne
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Det er fastelavnsbollernes tid - og det betyder naturligvis "Den store fastelavnsbolletest".
 Foto: Aller Media

På søndag er det fastelavn, og efter mange uger med stor efterspørgsel efter fastelavnsboller har et bageri på Fyn givet deres bud på en helt ny variant.

Og det indeholder selvfølgelig brunsviger.

For sidste år blev Anita Juul Madsen fra Bogense Bageren anbefalet at lave en fastelavnsbolle med brunsvigersmag, og det ønske er nu blevet opfyldt.

- Jeg tænkte, at det da ikke kan gå helt galt med den kombination. Og nu er vi bare de bedste til at lave brunsviger her på Fyn, fortæller Anita Juul Madsen til fyens.dk.

Sidste weekend fik fastelavnsbollen med flødeskum, brunsvigersnask og brunsvigerstykker debut, og den er blevet taget godt imod.

Bogense Bagerens lancering af fastelavnsbollen med brunsviger er blevet taget rigtig godt imod af kunderne.
Bogense Bagerens lancering af fastelavnsbollen med brunsviger er blevet taget rigtig godt imod af kunderne.
 Foto: Bogense Bageren

De hungrende fastelavnsbollesøgende kunder har revet den nye variant ned af hylden, og derfor må Bogense Bageren lave et sted mellem 250 – 300 om dagen.

Og med fastelavn på søndag skulle man tro, at man skal skynde sig, hvis man skal nå at sætte tænderne i den nye fastelavnsbolle.

Man kan dog ånde lettet op, hvis man ikke kan nå forbi Bogense inden søndag.

- Det er fastelavn på søndag, så vi regner selvfølgelig med at skulle give den gas her i weekenden. Og så plejer vi at tage 14 dage mere efter fastelavn, hvor vi laver dem, siger Anita Juul Madsen til fyens.dk.

Sponsoreret indhold