Viralt16. april 2023

Egern var i kæmpe problemer: Så måtte "nøddepatruljen" træde til

En tysk kvinde fik sig lidt af en grim overraskelse, da hun på en vandretur så en egern sidde fast i et kloakdæksel
Et egern fik en kvinde til at stoppe op og kontakte hjælp. 
Et egern fik en kvinde til at stoppe op og kontakte hjælp.
 Foto: Twitter

Man kan løbe ind i alverdens spøjse situationer, når man er ude at vandre.

Man kan for eksempel opleve at støde ind i et dyr, der har akut brug for hjælp.

Det skete for en kvinde i Dortmund i Tyskland tidligere på ugen.

På hendes tur opdagende hun nemlig, at at egern var ude i lidt af en "nødsituation".

Det søde lille væsen sad fast i et kloakdæksel, så kun det øverste af kroppen var over jorden. Det skriver norske VG.

Hun forsøgte straks at hjælpe den besværede lille fyr.

Det var dog ikke med et 'tak for hjælpen' som svar. Egernet bed derimod efter kvinden som tegn på, at den ikke just havde det godt.

Det fik kvinden til at gribe knoglen og ringe efter "nødhjælp" - i denne situation brandvæsenet.

De dukkede talstærkt op og forsøgte omgående at hjælpe egernet fri.

Det tog sin tid, men til sidst lykkedes det brandmændene at få den forsvarsløse gut fri.

Egernet kunne dermed liste stille og roligt tilbage i sit mere naturlige habitat.

Det lykkedes brandmændende at få egernet fri. 
Det lykkedes brandmændende at få egernet fri.
 Foto: Twitter

Sponsoreret indhold