Viralt26. juli 2023

Dyr og sjælden Apple-sneaker sat til salg for flere tusinde kroner

En sjælden sko fra Apple kan nu blive din for et større beløb
Apple-sneaker er aldrig brugt før, men bærer præg af, at den har nogle år på bagen.
Apple-sneaker er aldrig brugt før, men bærer præg af, at den har nogle år på bagen.
 Foto: Sotheby's

Det er normalt ikke sneakers, man forbinder med techvirksomheden Apple.

Ikke desto mindre er der nu dukket en sjælden sko op med det gamle regnbuefarvede Apple-logo printet på.

Det skriver The Guardian.

Vil man som sneakerfan have fat i skoen, skal man have den store pengepung frem.

Den er nemlig sat til salg hos auktionshuset Sotheby's for 50.000 dollars, hvilket svarer til mere end 337.000 kroner.

Det er står ikke helt klart, hvor skoen stammer fra.

Auktionshuset mener dog at vide, at den blev speciallavet til Apples ansatte tilbage i 80'- og 90'erne.

Tidligere er en lignende Apple-sneaker blevet solgt af et andet auktionshus i 2018.

– Vi er overbevist om, at den er en prototype, som der kun blev lavet to par af, hvor det andet par er fra Apples arkiver. Det par vi har, tror vi, er det eneste par brugt til privat brug, lød det dengang fra direktør Leon Benrimon fra Heritage Auction.

Tilbage i 1986 lancerede Apple faktisk en tøjserie, hvor man kunne købe trøjer, solbriller, legetøj, paraplyer, kopper og alt muligt andet, som i dag slet ikke er forbundet med techvirksomheden.

Sponsoreret indhold