Viralt14. august 2022 (opd. 17. august 2022)

Derfor "fryser" dit køleskab i sommervarmen

Varmen kan gøre det svært for dit køleskab at gøre arbejdet ordentligt - se her hvordan du forebygger de værste problemer året rundt
Ligner dit køleskab "en stoppet pølse", så er det måske tiden at få ryddet lidt op i det.
Ligner dit køleskab "en stoppet pølse", så er det måske tiden at få ryddet lidt op i det.
 Modelfoto: Colourbox

Det er ikke alene os levende væsener på to eller flere ben, der har det svært med varmen i disse dage.

Et tjek af køleskabet i mange danske husstande vil uden tvivl afsløre alt fra et stykke isenkram, der har svært ved at få pusten. Til varer der er frosset helt til, hvilket jo ikke er mening i et køleskab.

Det er dog ikke alene varmen, der er forklaringen på dit køleskabs problemer. Den måde, du indstiller køleskabet på og ikke mindst placerer dine varer har en betydning. Og ikke kun om sommeren.

Dit største køleskabsproblem under en hedebølge er naturligvis, at når den omgivende temperatur stiger, så bliver arbejdet for køleskabet sværere.

En løsning kan - hvis muligt - være at sikre noget mere luft omkring køleskabet ved at trække det lidt ud.

Du kan i øvrigt med fordel rengøre området ved køleskabets kompressor. Du skal samtidig være opmærksom på, at temperaturen i køleskabet stiger voldsomt, hvis familien åbner og lukker det meget.

Den største udfordring året rundt er dog, hvordan du bruger køleskabet. For særligt om sommeren kan der ske isdannelser.

Og de bliver kun værre, hvis du stiller varerne i køleskabet helt op til bagvæggen.

For så dannes der kondens, som kan blive omdannet til is.

Du kan ligeledes med fordel sørge for, at varer, der ikke har brug for mest køling - for eksempel frugt og grønt - ligger øverst i køleskabet. Det er nemlig her, at temperaturen kan blive højest, særligt hvis du har et køleskab af ældre dato.

Pas også på med at proppe for meget ind i dit køleskab, da det kan ødelægge cirkulationen af den køling, som skabet danner.

Sponsoreret indhold